Værktøjer for ledere

Gruppeledelse er ikke bare lige. På disse sider finder du vejledninger og redskaber til at udføre gruppeledelse i praksis. Vi tror på, at hvis du føler dig klædt på til opgaverne, så kan din gruppe mærke det.

Opstart af gruppe

Har du overvejet at starte en spejdergruppe op fra bunden? Eller vil du genstarte en gruppe, som allerede findes, men som ikke længere er aktiv. Så læs med her og bliv klædt bedre på til den spændende opgave.

Hvorfor starte ny gruppe?

Der kan være mange grunde til at opstarte en ny spejdergruppe, ligesom der findes mange måder at komme i gang på. Måske bor du et sted med mange familier, som efterspørger spejder, men hvor der er langt til det nærmeste tilbud?

Eller måske  findes der allerede flere spejdertilbud i området, men de har ventelister, eller der er ikke et spejdertilbud lige præcis den dag, hvor du gerne vil gå til spejder.

Måske er du en del af distriktsstaben og ser mulighederne og behovet for mere spejder i et område, og så er det igen en helt fjerde måde, du skal gå til værks på, for så handler det om, at du skal finde og motivere en gruppe frivillige til at starte en ny forening op.

Det er et stort arbejde at starte en ny spejdergruppe. Se dette som en mini-guide, som forhåbentlig kan give dig inspiration til forskellige måder at komme i gang på og hjælpe dig videre.

Den demografiske udvikling giver et behov for nye grupper

KFUM-Spejdernes medlemstal er udfordret. En stor del af vores grupper er for længe siden etableret i områder, hvor indbyggertallene har været faldende gennem årene. Samtidig imødekommer vi ikke efterspørgslen på spejder i de større byer. Særligt i København opleves der i disse år, at ventelisterne popper op hos de eksisterende grupper, og potentielle spejdere får ikke adgang til grupperne.

I landets større byer findes områder, hvor der slet ikke er spejdergrupper. Det er eksempelvis Nørrebro og Indre By i København samt Aarhus Midtby. Men der er også større provinsbyer såsom Helsingør eller Nyborg, hvor der heller ikke findes KFUM-Spejdergrupper.

Helt ny gruppe eller satellit?

For at starte en helt ny gruppe er der behov for en del personer til at tage rollerne som ledere og gruppebestyrelse. Men det er ikke altid, at alle de personer står klar fra dag et. Og det kan derfor gøre en nyopstart en smule nemmere, hvis man starter med at lave en satellitgruppe, som eksempelvis består af en ulveflok, hvor børnene rykker til troppen i den anden gamle gruppe, når de bliver ældre.

En satellit er en afdeling under en anden gruppe. Det betyder, at man vil høre ind under den eksisterende gruppes gruppebestyrelse, økonomi og materialebeholdning med telte osv. Det er en meget brugt model, som fungerer rigtig godt. Men det er vigtigt fra start at lave en aftale om økonomi, materialer, fælles sommerlejr og en slags ægtepagt, hvis nu satellitten en dag gerne vil være en selvstændig gruppe.

Her er det vigtigt at tage fat i både udviklingskonsulenten og distriktschefen for at udfærdige planer og aftaler sammen.

Overvej placering af den nye gruppe

Det er meget afgørende for gruppens succes, hvor man placerer sig. Selvom man måske har arvet en gammel og flot bjælkehytte i en skov fra en nedlagt spejdergruppe, og man har rigtig meget lyst til at lave spejder der, så er det måske ikke den bedste ide.

Man kan jo sagtens have adresse der og holde sine weekendture der, men de ugentlige aktiviteter skal være der, hvor børnene og ressourcerne er.

Man kan måske fylde en trailer eller en trækvogn med materialer i bjælkehytten inden hvert spejdermøde og så kører op til den landsby, hvor skolen og børnene er, og holde sine ugentlige aktiviteter. For at lave en slags base, kan man sætte nogle beachflag op ved gadekæret eller boldbanerne og sætte folk i stævne der.

For nye grupper i byerne er det også afgørende at overveje, hvor man placerer sig. Man skal dels have en adresse, og dels et mødested. Mange kirker er interesserede i at huse spejdere, og det kan derfor være et godt sted at henvende sig for adresse og opbevaring af materialer. Ligesom mange kirker gerne vil støtte spejdergruppen med økonomi og hænder.

Men det er ikke helt ligegyldigt, om man afvikler sine aktiviteter midt i Fælledparken, som summer af familier med børn i alle aldre, eller om man gemmer sig i en baggård eller på kirkens loft.

Find et par venner

Det er en god ide at alliere sig med naboen, præsten, en kammerat, distriktschefen eller andre, når man står overfor det store projekt, som det er at starte en ny gruppe op.

Helt optimalt er man en flok på fem eller seks personer, som deler drømmen om en ny gruppe. Og hvor en er klar til at blive kasserer og en anden gerne vil være ulveleder.
For så har man allerede et solidt fundament i en gruppe, som bæres af engagement og fællesskab.

Familiespejder

Som helt ny spejdergruppe har man behov for, at der hurtigt kommer engagerede voksne ind i gruppen. Og hertil er kodeordet “Familiespejder”.

Når man som familie sammen starter til spejder, har forældrene et helt andet mindset, end når et 8-årigt barn starter på ulveholdet. Forskellen er, om det er forældrenes eller barnets lyst, der trækker familien ind i spejdergruppen. Erfaringen viser, at mange familiespejderforældre ofte bliver både en del af gruppebestyrelsen og ledergruppen, efterhånden som deres børn bliver ældre.

En anden gevinst ved familiespejdere er, at enheden ikke behøver en leder. Familierne skal selvfølgelig hjælpes i gang, og det første halve eller hele år, er man nødt til at hjælpe med planlægning og koordinering. Men allerede efter få måneder kan man sagtens spørge en familie om at stå for en enkelt mødedag, for deres mindset er klar, og de vil gerne.

Læg en plan

For at kunne blive optaget som gruppe hos KFUM-Spejderne er der nogle formalia, som skal overholdes. Og her skal man ringe til sin udviklingskonsulent og distriktschefen for at aftale et møde. Der skal nemlig lægges en plan for gruppen sammen med konsulenten, som distriktet skal orienteres om.

Kontakt en udviklingskonsulent – se hvordan på denne side under ‘Brug konsulenterne‘.

Rekruttering

Det er sjovt at være mange – og alle skal have mulighed for at være med!

I menuen til højre kan I finde guides og skabeloner, som kan hjælpe jer med at blive flere i gruppen. Der er også inspiration til at finde flere voksne hænder til det gode spejderarbejde.

Onboarding – kunsten at skabe en god start for nye ledere

Flere og flere virksomheder bruger en stigende mængde ressourcer på at introducere nye medarbejdere. Det gør de, fordi det er en god investering. Jo hurtigere man kommer i gang, jo hurtigere bliver man produktiv. Men faktisk er der også undersøgelser, der peger på, at man bliver gladere for et arbejde, og bliver længere tid på arbejdspladsen, hvis man får en ordentlig start.

Som spejdere er vi ikke optaget af den løn, vi ikke får i kroner, men har fokus på tilfredshed blandt spejderledere og fastholdelse af deres personlige engagement som centrale faktorer for, hvor mange ressourcer vi har i spejdergruppen. For den enkelte er det langt bedre at være glad og motiveret for sin lederopgave end det modsatte. Derfor er det måske relevant at overveje, hvordan det egentlig går med introduktionsforløb til nye spejderledere i din spejdergruppe?

Her er fire spørgsmål, der kan afsløre, om I allerede har helt styr på onboarding hos jer:

  • Har I en plan for, hvad der skal introduceres – hvornår?
  • Er der en erfaren leder tilknyttet den nye spejderleder?
  • Bruger I energi på at introducere alle; også de unge spejdere, der bliver ledere i gruppen?
  • Bliver en erfaren spejderleder introduceret ordentligt, når vedkommende overtager en ny funktion?

Plan for onboarding

Det er ikke ligegyldigt, hvornår man introducerer hvad i et introduktionsforløb. En god model til et godt introduktionsforløb kunne bestå af elementer, der sættes sammen til en pyramide med tre lag. Ideen er, at man skal starte med det nederste lag og give det tid til at synke ind. Derefter tager man et lag ad gangen.

Selvom der er en overordnet skabelon for, i hvilken rækkefølge det er godt at introducere forskellige ting, er det dog vigtigt, at I tager højde for det, der er unikt ved lige præcis jeres spejdergruppe.

Noget af det, der kan overraske i denne model er, at man som ny spejderleder har brug for en overordnet forståelse af organisationen, før man har brug for at forstå sin egen rolle i gruppen i detaljer. Det er også interessant, at man først ret sent i forløbet har brug for adgang til læringsressourcer. Det er klart, at man har brug for at kunne tænde et bål eller slå et telt op, når man skal på lejr. Men det er først senere hen, man har brug for at komme på kursus.

Niveau 1 – fundamentet:

Socialt fodfæste i gruppen: Det er afgørende at man “kender nogen” i gruppen. Det gør dels, at man føler sig bedre tilpas, og dels at man er mere forpligtet. Hvis I skal introducere en leder, I ikke kender, handler det om at gå i gang med at bygge en relation op så hurtigt som muligt.

Alt det praktiske: Nøgler, koder til alarm, finde rundt i hytten, adgang til materialer, blive en del af gruppens facebook-gruppe for ledere mm.

Forstå, hvad en spejdergruppe er: Mange, der bliver introduceret til vores arbejde, har brug for at blive introduceret til, hvordan en spejdergruppe fungerer. Det behøver ikke være hele vejen fra den lille bæver til hovedbestyrelsen i første omgang, men man er nødt til at forstå, hvordan man skal fungere i den enkelte enhed, og hvordan det spiller sammen med resten af gruppens arbejde

Regler og retningslinjer: Det er vigtigt, at man ikke springer over “det kedelige” med regler og retningslinjer. Man kunne få den tanke, at det vil skræmme den nye leder væk, men ofte forholder det sig omvendt. Det er ganske rart at vide, hvad man skal leve op til, så man ikke kommer til at gøre noget forkert. Alt det, man kan afklare på en enkel og ligefrem måde, giver plads til alt det, som er nyt og lidt mystisk ved at starte som leder i en spejdergruppe.

Niveau 2 – Relation og kompetence

Ledertræning og specialkurser: Når det grundlæggende er på plads, har man brug for at blive klædt på til de specifikke kompetencer, der er i spil i netop den funktion, man er startet i. Hvis man f.eks. skal på lejr, skal man helst kunne slå teltet op, og man skal kunne tænde et bål eller bruge trangia.

Netværk og interaktion med andre: Som ny leder er det rart at mødes med andre, der har de samme udfordringer, som man selv står i. Her har især distriktet en særlig opgave i at støtte grupperne med at etablere netværk, som gør det muligt at inspirere hinanden på tværs.

Forstå egen rolle i gruppen og i korpset: Når man har fået lidt styr på hverdagen i gruppen og et godt indtryk af, hvordan gruppen fungerer, kan man tage en snak om, hvordan man som leder indgår i det større billede. Det giver en fornemmelse af fællesskab, at vi er mange, der arbejder sammen om at skabe en bedre verden.

Niveau 3 – Udsyn

Inspirationsbøger, aktivitetsdatabase og arbejdsprogram: På samme måde har en ny leder først brug for læringsressourcer, hvor man selv skal opsøge og grave rundt i materialet for at tage det til sig, sent i introduktionsforløb.

Det strategiske perspektiv fra hovedbestyrelse og distrikter: Inspiration, som vedrører den samlede organisation, er noget af det sidste, man skal tænke på i et introduktionsforløb. For en ny leder er det først relevant, når vedkommende har erfaring med sin egen funktion og forstår, hvordan man er en del af den samlede organisation.

Brug for flere hænder?

Mange grupper kender udfordringen med at mangle ledere eller frivillige til andre opgaver.
Her er et par værktøjer, der kan hjælpe jer med at få fundet nye kræfter til gruppen. 

Brug Facebook

Sociale medier har givet helt nye muligheder for at nå bestemte målgrupper med målrettede budskaber. Her er en guide til, hvordan I kan udnytte det til at få flere ledere i gruppen. Se trin-for-trin guide

Pressearbejde

Lokalavisen kan være en god løsning, når I skal have fundet nye folk. Her er skabeloner til en pressemeddelelse, som I nemt kan tilrette og derefter sende til jeres lokalavis. Hent skabeloner til en pressemeddelse.

Opslag på frivilligjob.dk

Frivilligjob er en database for alle, der søger et frivilligt arbejde. Her kan I søge efter frivillige til lederopgaver – eller måske en fotograf eller en havemand til spejderhytten. Søg eventuelt på KFUM-Spejderne for at se, hvordan andre grupper bruger siden. Gå til frivilligjob.dk

Guide til rekruttering

Værsgo’, her har I en guide til, hvordan I som spejdergruppe kan tænke i hele rekrutteringsprocessen – fra synlighed i bybilledet og på internettet, gennem de første møder og helt frem til de nye medlemmer er en integreret del af gruppen.

Du kan downloade guiden her. 

For at gøre det så nemt som muligt at arbejde med de mange idéer fra guiden, kan du også downloade to skabeloner – en udfyldt med alle idéer og en tom, hvor I som gruppe selv kan vælge, hvilke dele I vil fokusere jeres rekrutteringsindsats på. 

Download den udfyldte skabelon her.
Download den tomme skabelon her. 

Gruppens onboardingplan

I dette skema kan I beskrive, hvordan I vil klæde den nye leder på og i hvilken rækkefølge.

Download plan

Min onboardingplan

Dette skema kan I bruge til at beskrive introduktionsforløbet for den nye leder samt indsætte kontaktpersoner, så vedkommende altid ved, hvem han/hun kan gå til.

Download min plan

Mentor og 4-ugers udfordring

Læs mere om mentor-ordning og hvordan I kan lave en 4-ugers udfordring i artiklen af samme navn.

Skema over potentielle ledere

Dette skema kan bruges til at få et overblik over potentielle ledere gruppen kender samt hvordan personen kan blive en del af ledergruppen. Hent skemaet her.

Gruppebestyrelsen

I “Love for KFUM-Spejderne i Danmark” står der, at gruppebestyrelsen bør holde møde mindst tre gange om året. Mange grupper finder det naturligt at holde gruppebestyrelsesmøde én gang i kvartalet. For at det skal være muligt på fire årlige møder at tage hånd om alle gruppens opgaver, er det nødvendigt at:

  • Møderne er veltilrettelagte
  • Kun overordnede spørgsmål behandles
  • Der følges op på beslutningerne
  • Arbejdet er delt ud på mange hænder

For at sikre at dette sker, har mange grupper valgt at arbejde med en daglig ledelse, gruppeledelsen, som består af gruppelederen, bestyrelsesformanden og kassereren. I gruppeledelsen støtter gruppelederen og bestyrelsesformanden og kassereren hinanden i de opgaver, de hver især har.

Et godt gruppebestyrelsesmøde kræver en god dagsorden 

Gruppebestyrelsens dagsorden kan i grove træk deles op i tre områder:

  1. Information
  2. Udvikling
  3. Administration

Det er vigtigt, at gruppen hele tiden er inde i en udvikling. Afsæt god tid til dette punkt på gruppebestyrelsesmødet. Det er bestyrelsesformanden, gruppelederen og kassereren, der i fællesskab udarbejder dagsordenen og i god tid udsender den til hele grupperådet.

1. Information

Meddelelser fra korps, distrikt og andre, som gruppen samarbejder med. Nyt fra de enkelte enheder, kassereren og andre. For at informationerne ikke skal tage for lang tid, må de sorteres efter:

  • Nyheder
  • Informationer med betydning for hele gruppen og dens arbejde
  • Punktet bør ikke tage mere end 25 minutter på mødet.

2. Udvikling 

Behandling af udviklingsopgaver kan ske efter følgende model:

  • Definition: Hvilket emne / opmærksomhed ønsker vi at udvikle på?
  • Discovery: Hvilke positive erfaringer har gruppen fra lignende områder?
  • Dream: Hvordan ser løsningen på projektet ud i den perfekte af alle verdener?
  • Design. Hvordan kan vi tage værdifulde skridt i retning af målet?
  • Delivery: Hvordan og hvem tager de første initiativer i projektet og hvordan sikre vi at vi når i mål?

3. Administration 

Opfølgning på tidligere planer og aftaler. Kommende arrangementer. Evaluering af gruppens arrangementer.

Bestyrelsens rolle

Undgå at gruppebestyrelsen bliver et ledermøde, hvor I planlægger spejderarbejdet i detaljer. Udnyt i stedet, at I er en bestyrelse med mange forskellige kompetencer, og husk at dreje fokus fra det ugentlige spejderarbejde til det mere omkringliggende arbejde.

”Nu ved jeg, hvad der er min opgave, nej hvor er det fedt”. 

Citatet kommer fra en bestyrelsesformand, der i flere måneder havde været valgt i en gruppes bestyrelse – også kaldet gruppebestyrelsen. 

Gruppen havde ubevidst arbejdet med ”plejer”, hvilket havde betydet, at gruppebestyrelsesmøderne mest af alt var ledermøder, hvor der var en par forældre tilstede. Omdrejningspunktet på møderne var den ugentlige drift af spejderiet og de kommende spejderture og arrangementer. Det er selvfølgelig ikke overraskende, for det er jo netop her, de frivillige ledere henter deres energi – i arbejdet med ungerne.

På en leder/gruppebestyrelses-weekend rettede man fokus på gruppebestyrelsens organisering samt rollefordeling, og ved denne lejlighed fremkom ovenstående citat.

En anden central pointe blev, at spejderlederne fokus netop skal være på arbejdet med børn og unge. Mens de forældrevalgte i gruppebestyrelsen skal holde fokus på det omkringliggende arbejde. 

Det vil sige, sikre: 

  • At de fysiske rammer er tilfredsstillende
  • At gruppens ledere er motiverede og bliver anerkendt for deres bidrag
  • At gruppens værdiskabende aktiviteter bliver synlige for det omkringliggende samfund
  • At gruppen har det fornødne økonomiske råderum. 

En velfungerende patrulje

Man kan på sin vis godt sammenligne gruppebestyrelsens arbejde med den velfungerende patrulje. Man er alle forskellige og har styrker og svagheder. Tilsammen er man stærk, ikke mindst fordi alle har en opgave og et ansvar, som de andre stoler på, at man kan indfri. Dermed ikke sagt at gruppebestyrelsen skal i gang med patruljesærpræg og stander. Men en snak om hvad den enkelt brænder for, og hvad vedkommende drømmer om at bidrage med til fællesskabet er måske ikke noget dårligt udgangspunkt for arbejdet i den nyvalgte gruppebestyrelse.

Håndbog for Gruppebestyrelser

I 2022 har KFUM-Spejderne udgivet en håndbog, der giver et overblik over en gruppebestyrelses struktur, arbejdsopgaver og regler. Giv den til de nye bestyrelsesmedlemmer, så de kan være forberedt på deres nye rolle.

Gruppebestyrelsen – læs mere!

Folderen Grupperådet handler om gruppebestyrelsen og er skrevet til bestyrelsens forældrerepræsentanter og spejderledere. Du kan læse om spejdermetoden, gruppens formål, årsplaner og mødestruktur. (2016)

Dagsorden

Her kan du downloade et eksempel på liste med punkter til dagsorden til de første gruppebestyrelsesmøder.

Kontakt

Udviklingskonsulent Thomas Olsen
Tlf. 22 22 94 22
thomas@kfumspejderne.dk 

Gruppebestyrelsesformanden

Bestyrelsesformanden bliver valgt af og blandt forældrerepræsentanterne i gruppebestyrelsen og er “patruljeleder” for gruppebestyrelsen, ligesom gruppelederen er patruljeleder for lederne.

En patruljeleder har ansvaret for, at patruljen trives. En vigtig forudsætning for, at det sker er, at patruljen fungerer efter hensigten, at alle i patruljen føler sig informeret og involveret.

Derfor har bestyrelsesformanden ansvaret for:

  • At gruppebestyrelsen en gang om året, eller når der skønnes behov for det, analyserer gruppens situation: Hvor står vi lige nu med hensyn til børn, ledere, aktive forældre, økonomi og rammer iøvrigt.
  • At gruppebestyrelsen på baggrund af denne analyse sætter sig mål for gruppens fremtid på alle disse vigtige områder: hvordan ønsker vi, at vores gruppe skal se ud om et år, to år…osv.
  • At gruppebestyrelsen i fællesskab finder idéer til, hvordan denne målsætning kan blive til virkelighed.
  • At gruppebestyrelsen, når planerne skal føres ud i livet, er godt organiseret, så alle i gruppebestyrelsen har deres ansvarsområder, og alle opgaver i gruppebestyrelsen er ansvarsplaceret.
  • At udarbejde dagsorden for gruppebestyrelsesmøderne sammen med gruppeleder og kasserer.
  • At lede gruppebestyrelsesmøderne “med fast hånd”, så:
    • dagsordenen overholdes og gennemføres
    • alle kommer til orde
    • alle punkter får den behandling, deres betydning kræver.
    • der følges op på gruppebestyrelsen beslutninger, specielt hvad angår økonomi, praktiske opgaver, forældrekontakt og forældremedvirken.

Kan alle svare ja?

Det er væsentligt for et godt arbejde i gruppebestyrelsen , at alle i gruppebestyrelsen kan svare “ja” til følgende fire spørgsmål efter et gruppebestyrelsesmøde:

  • Var det sjovt?
  • Havde jeg indflydelse?
  • Var det relevant?
  • Lærte jeg noget nyt?

Gruppelederen

I “Love for KFUM-Spejderne i Danmark” § 14 står der, hvilke opgaver gruppelederen har.

Gruppelederens hovedopgaver er at “tage sig af” ledernes og enhedernes trivsel; at lederne og spejderarbejdet som helhed fungerer godt. En vigtig del af opgaven er at opmuntre lederne til at videreuddanne sig og søge inspiration på kurser og distriktsarrangementer.

Som gruppeleder (GL) og gruppeassistent (GA) kan man opfatte sig selv som ledernes “Patruljeleder og -assistent”. Denne “patruljeledelse” er et serviceorgan for gruppens øvrige ledere. Opgaverne er mangfoldige, men det er vigtigt, at GL/GA ser det som deres meget vigtige opgave, at ledermiljøet er præget af udvikling og kvalitet. Efterfølgende er nævnt nogle af de ansvarsområder som GL/GA har:

  • Ledermøder – Indkaldelse til og forberedelse af ledermøder. Ledermøderne skal være godt forberedte, så man undgår at tage beslutninger på for løst grundlag.
  • Lederhvervning – Det er en god ide at føre en liste over, hvilke ledere man kan forvente at have frem i tiden og så man i god tid kan finde afløsere. En måde at få dette overblik er ved at afholde ledersamtaler. Dette kan også sikre, at nye ledere får en god introduktion til ledergerningen.
  • Medlemshvervning – At sørge for at enhederne bliver fyldt op, bl.a. ved at iværksætte medlemsfremmende aktiviteter flere gange årligt.
  • Distrikt – Modtage post og melde tilbage. Sørge for størst mulig deltagelse i distriktets arrangementer.
  • Korpset
  • Sørge for bladbestilling/medlemsregistrering.
    • Ildhu.
    • Præsentere nyudgivelser fra 55° NORD.
    • Spejderhjælp.
    • Landslotteri.
    • Landsmøde
    • osv.
  • Lederuddannelse – Være uddannelsesvejleder for lederne. Sæt jer f.eks. et mål om, at hver leder skal på kursus en gang om året. Følg målet op.

Kontakt til korpset

Gruppelederen er gruppens kontaktperson til korpset. Alle udsendelser og korrespondance fra korpset til gruppen bliver normalt sendt til gruppelederen.

Trivsel i gruppen

Det bedste sted at være frivillig

Glade ledere er ledere i længere tid. Det giver derfor også rigtig god mening, at passe på lederne i gruppen og styrke deres trivsel. For ikke nok med, at de bliver hængende i længere tid, så vil glade ledere også være mere engagerede, lave bedre spejderarbejde, investere mere tid og være mere motiverede. Ved at sætte trivsel på dagsordenen i gruppen, vil I altså kunne sikre en høj kvalitet i spejderarbejdet og forebygge pludselig og akut ledermangel. Og så vil I gøre det mere attraktivt for nye at komme med ind i gruppen. Trivsel er altså en investering og et middel til at fastholde de nuværende ledere og samtidig få flere nye ledere med. 

Hvordan kan vores gruppe arbejde med trivsel? 

Vil I også gerne være med til at sætte trivsel på dagsordenen i jeres gruppe og dermed løfte kvaliteten og glæden i at være spejderleder? Så kan I fx: 

  • Downloade hæftet ‘Vores Trivsel’ og tage det med på ledermøde. Sæt trivsel på dagsordenen og tal om, hvad der går godt i gruppen og hvad der går mindre godt. Brug i den forbindelse hæftet til at løse nogle af de udfordringer, I står overfor eller bliv inspireret til nye måder at rekruttere ledere på samt passe på de eksisterende.
  • Sætte en time af på jeres næste ledermøde og benyt et par af Samtale-kortene som også kan downloades her på siden.

Sæt fokus på ledernes trivsel og bliv en stærkere gruppe 

Det er ikke kun den enkelte leder, som bliver gladere og mere engageret, når han/hun trives. Når lederne trives, vil også gruppens fællesskab blive styrket og ledernes motivation for at løse konflikter og udfordringer vil være højere. Ved at styrke trivslen vil I få en stærkere gruppe og et stærkere fællesskab. 

Brug konsulenterne

Hvis I som gruppe har interesse i at sætte ekstra fokus på trivsel i gruppen, så kontakt en af udviklingskonsulenterne. De er altid klar til at hjælpe. Læs mere på denne side under Brug konsulenterne‘.

Vores Trivsel

I hæftet ’Vores Trivsel’ kan I finde redskaber og øvelser til, at gruppen kan arbejde med trivsel blandt lederne. 

“Hvorfor-øvelsen”

Øvelsen handler om at kunne formidle, hvorfor I som spejdergruppe laver spejderarbejde, og ikke kun hvad I laver, eller hvordan I laver det.

Anerkendende dilaog

Anerkendende dialog med karakter

Hvornår skal man anerkende, og hvornår skal man sige fra? Hvordan skal man kommunikere i de forskellige situationer? En god vejledning til dette er lyskrydset. Lyskrydset giver et overblik over, hvordan du kan håndtere spejderen. Hver farve vil blive gennemgået nedenfor.

Det er altid en god idé at fokusere på det, der virker samt stille anerkendende spørgsmål. Anerkendende spørgsmål skal åbne op for dialog, så du kan blandt andet spørge ind til arbejdsprocessen på et konkret forløb, stille spørgsmål der får spejderen til at uddybe eller komme med flere. Mulighederne er uendelige – det gælder bare om at have en dialog kørende, hvor spejderen føler, der er plads og at han eller hun bliver anerkendt.

Grønt lys – anerkend og værdsæt

Når spejderen er i det grønne lys, hvor alle aftaler overholdes og der er god kommunikation, så skal du som leder anerkende og værdsætte spejderens kompetencer – så ofte som muligt. Både overfor spejderen selv og i større fora. Dette vil give spejderen selvtillid og blod på tanden til flere opgaver. Dermed får I en topmotiveret spejder, og det kan I vel ikke sige nej til?

Du kan blandt andet anerkende spejderen sådan her:

• Ved at bemærke spejderens tilstedeværelse til forskellige arrangementer 
• Ved at inddrage dem i store og små opgaver og beslutninger 
• Ved at rose, når I mener det 
• Ved at sige tak, når det er passende 
• Ved at lægge vægt på det anerkendende, når I er i egentlig dialog med hinanden

Som sagt er den vigtigste ting i en anerkendende samtale at lytte og at spørge. Det gælder om at være interesseret i, hvad spejderen har at fortælle og anerkende dem undervejs.

Gult lys – giv konstruktiv feedback

Hvis du oplever enkelte problemer med spejderen, så giv konstruktiv feedback. Det er vigtigt, at du ikke skælder din spejder ud, da det så vil virke som et personligt angreb samt demotivere spejderen. Du skal i stedet arbejde efter De 3 K’er.

De 3 K’er er en skabelon, der sikrer, at din feedback er brugbar for spejderen. K’erne står for Konkret, Konstruktiv og Kærlig. Der er altså fokus på den konkrete handling. Du skal beskrive præcis, hvad du oplever er godt og skidt – og ikke på det generelle plan, men i forhold til handlingen. Det konstruktive består af indblik i fremtiden – hvordan kan spejderen gøre det bedre til næste gang, eller skal opgaven helt fjernes? Til sidst men ikke mindst skal der holdes en kærlig tone igennem hele samtalen. Fortæl spejderen, hvorfor opgaven er vigtig, samt at personen er vigtig. I den sammenhæng er det en god idé at holde dig fra du-sprog, og i stedet bruge jeg-sprog, da feedbacken ikke vil blive opfattet som en personlig klage.

Rødt lys – den svære samtale

Hvis spejderen gang på gang ikke holder aftaler, får arrangeret planlagte møder med mere, kan det være tid til den alvorlige snak. Dette skal dog kun ske i tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder, og I har haft en dialog og kommet med konstruktiv feedback. Til spejder skal der være plads til alle, og vi har forskellige kompetencer, hvilket bør blive respekteret. Dog kan der være situationer, hvor samarbejdet ikke fungerer. Da det kan være en krævende og følelsesmæssig samtale, skal det nøje overvejes og tales igennem med andre inden, I konfronterer spejderen. Guide til den svære samtale bliver uddybet nedenfor.

Husk tonen

Alt i alt er det vigtigste ved anerkendende dialog, at du lytter og spørger ind. Derudover skal tonen holdes konstruktiv og kærlig, så dialogen ikke ses som et personligt angreb. Den svære samtale skal så vidt muligt undgås, men kan blive en nødvendighed, hvis hverken dialog eller feedback har virket.

Den svære samtale

Den svære samtale

Det kan være en ubehagelig og uoverskuelig situation når den svære samtale med en spejder skal tages. Eksempelvis hvis din spejder ikke har overholdt flere aftaler i træk. Derfor er det godt at være forberedt, og have gjort sig nogle tanker inden. Spejder i denne sammenhæng dækker både over spejdere, ledere og frivillige i organisationen, da håndteringen af de forskellige stillinger er den samme.

Hvornår skal du tage den svære samtale?

Der er nogle klare retningslinjer, for hvornår samtalen bliver relevant. Blandt andet når spejderen agerer på en måde, der er til skade for gruppen eller organisationen, når spejderen overtræder klare regler og eller vigtige aftaler, når spejderen efter gentagne påpegninger ikke har ændret sin adfærd. Samtalen skal gerne stille nogle krav om ændringer til spejderen og dennes indsats.

Før samtalen

Det vigtigste er at beslutte, om samtalen er nødvendig. Du skal ikke tage kontakt, hvis ikke du er sikker på problemet. Der skal være et formål med samtalen, så den ikke demotiverer dig og spejderen. Derudover er der nogle ting, der er gode at have tænkt igennem og forberedt inden samtalen skal finde sted:

  • Forbered dig grundigt. Hvordan tror du spejderen vil reagere?
  • Hvilke løsningsforslag kunne du tænkte dig? Og hvornår skal de være opfyldt? Hvad er formålet med samtalen?
  • Lav en liste over styrker og kompetencer hos den frivillig, så du kan benytte De 3 K’er.
  • Inviter spejderen til samtale og forbered personen på emnet, uden at gå i detaljer. Samtalen bør ikke holdes i åbent forum eller være en overraskelse for spejderen.

Selve samtalen

Når du har indkaldt til møde eller samtale, skal du starte med at anerkende spejderens kompetencer og stærke sider. Derefter skal problemet fremlægges tydeligt og konkret. Det nytter ikke noget at pakke det ind. Det kan være spejderen ikke har opfattet problemet, og dermed kan det blive uforståeligt, hvis det ikke forklares direkte. Spejderen kan derefter reagere på forskellige måder – hvilket er en god idé at forberede sig på inden samtalen.

Medspiller = Spejderen anerkender problemet og er parat til at finde en løsning
Passpiller = Spejderen anerkender problemet, men føler sig som et offer
Modspiller = Spejderen nægter, at der er et problem

Afhængig af, hvordan spejderen reagerer, skal du også agere forskelligt efter samtalen.

Efter samtalen

Som sagt kan mennesker reagere forskelligt på sådan en samtale. Derfor er det også forskelligt, hvordan den efterfølgende fase skal håndteres.

Medspiller = Hvis spejderen er parat til at finde en løsning, så tag en snak med fokus på om problemet er løst med de aftaler I lavede til samtalen.
Passpiller = Hvis spejderen føler sig som et offer, så fasthold at spejderen skal arbejde med sin egen rolle i problemet og aftal en ny samtale. Gør op med dig selv, hvor længe du vil vente, før problemet skal være løst. Husk den anerkendende og positive tone.
Modspiller = Hvis spejderen ikke kan se problemet, så planlæg en ny samtale – eventuelt med en tredje part, hvor I tager problemet op igen.

Kontakt til spejdere på efterskole

Spejdere på efterskole kan blive vigtige for gruppen

De unge forlader gruppen for at tage på efterskole – og hvad så? Kontakten til de unge, kan bestå i et brev et par gange om året. Lidt nyt om gruppen, indbydelser til weekendture og sommerlejr, evt. suppleret med et nummer af gruppebladet. Modtager de det i en kuvert med korpsmærke, kan det også give anledning til lidt spejdersnak med kammeraterne.

Man kan ikke forvente, at de deltager i nogle af gruppens aktiviteter i løbet af skoleåret, men det er alligevel vigtigt, at de holdes informeret og får indbydelser til diverse arrangementer. Jo mere kontakt man kan holde med dem under efterskoleopholdet, des større chance er der for, at de vender tilbage til gruppen.

Nogle grupper arrangerer en tur for patruljekammeraterne til den efterskole, hvor deres gamle kammerat er. Sådan et besøg hjemmefra kan være en stor oplevelse både for eleven og for patruljekammeraterne. 

Når efterskoleopholdet nærmer sig sin afslutning, er det tid til at sende en invitation til at komme tilbage til gruppen. Invitationen bør om muligt følges op af en direkte kontakt for at høre, hvad de unge har lyst til. Kan gruppen tilbyde et levende miljø med andre unge, er det ideelt. Unge trækker unge til. Men mindre kan gøre det. Nogle voksne ledere, der er åbne for en ung medhjælper, kan også være en god mulighed.

Reduceret kontingent

Ønsker gruppen, at de unge kun skal betale reduceret kontingent, kan man lade gruppen betale en del af deres korpskontingent som en investering i fremtiden. Korpset har derimod ikke mulighed for at tilbyde nogle medlemskategorier rabat eller kontingent-fritagelse. Bemærk i denne forbindelse, at alle gruppens medlemmer selv skal betale et minimums-kontingent pr. år på kr. 75.

God forældrekontakt

God forældrekontakt er vigtig

Forældrene er den gruppe, hvorfra vi henter nye ledere og nye bestyrelsesmedlemmer. En god relation til spejdergruppens forældre er vigtig for en velfungerende gruppe. De er også et godt sted at finde hjælp til de praktiske opgaver. Når vi, gruppens ledere og bestyrelse, har brug for at nogen bager en kage, hjælper med kørsel, holder vores hjemmeside ajour. Det bliver meget lettere, når relationen til forældrene er god.

Fastholder spejderne

En god relation giver også lederne større mulighed for at formidle spejdergruppens værdier. Forældre, der kender til værdierne og ved, hvad der ligger bag spejdernes aktiviteter, er også mere tilbøjelige til at bakke op om møder, ture og sommerlejre. Et bedre kendskab til værdierne, giver et større engagement hos forældrene, som smitter af på børnenes engagement.

Nye ledere

Nogle forældre kan måske endda få lyst til selv at “blive” spejdere, og gruppen kan med fordel overveje, hvilke tilbud der er til voksne som ikke – i første omgang – ønsker at være med som ledere.

Få inspiration

Til arbejdet med den gode forældrekontakt har KFUM-Spejderne udgivet proceshæftet Forældrekontakt, som du kan downloade i menuen til højre. Sammen med hæftet er udgivet forskellige materiale, som du kan også downloade i menuen her til højre. Det indeholder samtalekort, selve proceshæftet, værdiplakaten og andet relevant materiale. 

For de dedikerede

Har hæftet og siden her givet dig blod på tanden til at lære mere om vores korps sammensætning. Det kan også være du interesseret i endnu mere materiale, som kan hjælpe dig og din gruppe i arbejdet med god forældrekontakt. I så fald kommer herunder en liste med endnu mere materiale.

Hjælpevideoer

Herunder finder du link til playliste med videoer, som kan bruges sammen med proceshæftet. Videoerne introducerer hvert enkelt trin, om I kan med fordel se videoen, når I starter arbejdet på et kapitel. Den første video er en indledning til arbejdet med god forældrekontakt ud fra proceshæftet.
Se videoerne på KFUM-Spejdernes YouTube-kanal

Hent Forældrekontakt-folderen

Hent samtalekort

Hent værdiplakat

Indsats & effekt

Medlemsservice

Spejdernes Medlemsservice

Medlemsservice er en del af Spejdernes Medlemsservice. Spejdernes Medlemsservice står bag en Medlemsservice platform, der benyttes af KFUM-Spejderne, FDF og De grønne pigespejdere. Medlemsservice består at tre identiske systemer, som datamæssigt er helt adskilt fra hinanden.

  • Medlemsservice overholder alle regler vedr. persondatalovgivningen, og oplysninger videregives ikke til uvedkommende.
  • Medlemsservice er vores fælles medlemskartotek, og der hvor alle medlemmer, ledere og bestyrelsesmedlemmer skal være registreret.
  • Medlemsservice indeholder også kommunikationsmodul med mail og SMS, et regnskabssystem samt et arrangementsmodul, som kan bruges i forbindelse med gruppens arrangementer.
  • Benyttes kontingentmodulet og arrangementsmodulet kan man benytte kortbetaling, bankoverførsel eller kontantbetaling.
  • Gruppeledere, gruppekasserere og evt. medlemsansvarlige kan rette gruppens oplysninger.
  • Benytter gruppen den online indmeldelsesformular, der er i Medlemsservice kan man undlade at benytte indmeldelsesblanketter på papir.

Sådan logger du på

Du tilgår systemet på adressen medlemsservice.spejdernet.dk. Her får du adgang til hele systemet og kan finde vejledninger og andet relevant information. Du logger på ved at bruge enten din mailadresse eller medlemsnummer. Er det første gang, du skal logge på, kan du bruge funktionen “Glemt kodeord” til at få tilsendt en adgangskode til din mailadresse.

Support

Løber du ind i problemer eller spørgsmål, som ikke dækkes af vejledningerne, eller har du brug for hjælp fra en spejderkammerat, så er der hjælp at hente. Du kan dels kigge i vejledningerne, som findes på linket fra forsiden af medlemsservice – eller her: https://medlemsservice.spejdernet.dk/page/manual

Der findes en gruppe på Facebook som heder “Medlemsservice – Bruger til bruger”. Her kan brugere hjælpe hinanden og udveksle idéer til medlemsservice. Personer fra flere spejderkorps bruger denne ERFA gruppe. Vær opmærksom på, at gruppen er fra bruger til bruger. Det som skrives i gruppen er ikke nødvendigvis korpsenes holdning, eller hvad supporten vil rådgive, men der er rigtigt mange guldkorn alligevel.

Supportdesk

Spejdernes Medlemsservice har også en frivillig support, som besvarer spørgsmål, så hurtigt det lader sig gøre. Supporten er bemandet af frivillige, og man kan derfor få hjælp på alle tider af døgnet. Man får normalt svar indenfor et par dage – og er det et let spørgsmål kan man være heldig, at svaret kommer samme aften. KFUM-Spejdere skal skrive til medlemsservice@spejdernet.dk for at få hjælp.

Når du skriver til supporten, modtager du et sagsnummer. Dette nummer skal oplyses ved alle henvendelser i sagen – også hvis du efterfølgende ringer til Administrationscentret for at få hjælp.

Læs mere her om kurser, vejledninger, opdateringer og support: https://medlemsservice.nu/ eller nyheder for kasserere om de nyeste opdateringer og fordele ved medlemsservice: kfumspejderne.dk/vaerktoejer/oekonomi/nyheder-for-kasserere/

Link til Medlemsservice

Spejdernes Medlemsservice

Kontakt supporten på medlemsservice@kfumspejderne.dk

Få en hjemmeside gennem GruppeSite

GruppeSite er KFUM-Spejdernes webtilbud til alle spejdergrupper, der ønsker en enkel og brugervenlig hjemmesideløsning. Her kan din gruppe få en skabelon til en hjemmeside, så du kun skal tænke på indholdet – så klarer vi alt det tekniske. Det er gratis for alle grupper at få en skabelon, så du kan komme i gang med det samme.

Gruppesite er lavet i WordPress, som er nemt og brugervenligt – også selv om du aldrig har arbejdet med hjemmesider før.

Projektgruppens arbejde

GruppeSite er opstået som et projekt og opstod i 2013. I kraft af at GruppeSite er et online medie foregår meget af arbejdet med GruppeSite også online. Langt størstedelen af møderne foregår online men kan også finde sted fysisk på fx korpsweekender. Derudover er mange af opgaverne mulige at lave på egen hånd og sparre pr. e-mail eller telefon i det omfang det giver mening. Har man tekniske evner, som kunne bruges af GruppeSite, hører vi meget gerne fra interesserede.

Hvordan får jeg fat i GruppeSite-folkene?

Kontakt dem via hjemmesiden www.gruppesite.dk eller i facebook.gruppen GruppeSite – bruger til bruger.

I projektgruppen er:

Jan Skovhus Hansen, Bo Hagensten Møller og Inge Meidahl.

Uniformsvejledning

Her kan du finde uniformsvejledning og mærkevejledningen til den. Vores uniform fås i fire udgaver: En børnemodel, en figursyet kvindemodel, en figursyet herremodel og en unisex-model til voksne, der er helt lige i snittet. Alle modellerne består af en uniformsskjorte og en fleece. Fleecen kan lynes på, når det er koldt og af igen, når solen skinner.

Uniformsvejledning

KFUM-Spejderne har redesignet alle basismærker til uniformen. Det gælder alt fra gruppenavn og enhedsmærker til kursusmærker. Derfor behøver du ikke flytte nogle af dine gamle mærker over på din nye uniform, når du får den. For der kommer en masse nye mærker. 

I denne uniformsvejledning kan du blandt andet se, hvor du kan placere mærkerne på din nye uniform. Der er også vejledning til, hvordan du officielt kan bære din uniform. Vejledningen kan du se her.

Bestil din uniform!

Uniformen kan bestilles på 55Nords hjemmeside.

Tørklæder

Der findes to officielle uniformstørklæder: Et klassisk, rødt, trekantet tørklæde med grafik fra vores logo, som kommer i to størrelser. Udover det er der et stort, vævet, rødt tørklæde med kvaster. Begge tørklæder er til både drenge og piger i alle aldre.

Dokumentopbevaring

Hvad skal opbevares og hvordan?

Alle grupper får en del dokumenter, der skal opbevares i kortere eller længere tid. Disse skal være lette at finde, når de skal bruges. Nogle skal gemmes i ubegrænset tid, nogle mindst 5 år, medens andet kan makuleres, når det er uaktuelt. For hele tiden at kunne finde frem til papirerne er det en hjælp, hvis gruppebestyrelsen beslutter, hvad, hvor længe og hvor, papirerne skal opbevares.

Opbevares ubegrænset

  • Gruppebestyrelsens protokol med alle gruppebestyrelsens beslutninger
  • Skøder og andre dokumenter vedr. fast ejendom
  • Gældende aftaler med offentlige myndigheder, med private eller andre organisationer
  • Pantebreve
  • Lejekontrakter
  • Forsikringspolicer
  • Værdipapirer

Opbevares i mindst 5 år

  • Indmeldelseblanketter på tidligere medlemmer
  • Regnskaber (kassesammendrag)
  • Kassebog
  • Bilag
  • Gamle bankbøger
  • Checkhæfter
  • Kontoudtog fra giro/bank

Opbevares efter gruppebestyrelsens beslutning

  • Afsendte breve
  • Modtagne breve
  • Medlemsopgørelser til korpset
  • Medlemslister
  • Referater fra ledermøder
  • Programmer
  • Gruppeblade
  • Historisk materiale (materiale af korpsmæssig interesse modtages meget gerne til Historisk Samling. Kontakt: tlf. 70 10 26 66 eller på mail info@kfumspejderne.dk)

Hvor opbevares det?

Hos kassereren:

  • Kontanter
  • Regnskaber, det løbende og kopier af et par år tilbage
  • Bankbøger i brug
  • Checkhæfter for indeværende regnskabsår
  • Kontoudtog fra giro/bank, indeværende regnskabsår
  • Kopier af pantebreve, der fortsat betales af på
  • Lejekontrakter
  • Forsikringspolicer
  • Medlemslister
  • Indmeldelsesblanketter for alle medlemmer samt medlemmer, der har forladt gruppen inden for de seneste 5 år

I gruppens sikringsarkiv

(f.eks. bankboks eller lign.)

  • Gruppebestyrelsen protokol
  • Skøder m.m
  • Aftaler
  • Værdipapirer
  • Min. 5 års regnskab med kassesammendrag, kassebøger, bilag, bankbøger, checkhæfter, kontoudtog fra giro/bank
  • Andet efter gruppebestyrelsens beslutning

Hos gruppelederen

  • Det øvrige

Historisk materiale

Materiale af korpsmæssig interesse modtages meget gerne til Historisk Samling.

Kontakt administrationen på korpskontoret på tlf. 70 10 26 66 eller på info@kfumspejderne.dk

Brug konsulenterne

KFUM-Spejdernes konsulenter er ansat til at understøtte det frivillige arbejde, hjælpe og udvikle arbejdet i grupper og distrikter samt udvikle spejderarbejdet på landsplan. Du er altid velkommen til at kontakte dem, hvis du er løbet ind i en udfordring, som du tror, de kan hjælpe med at løse. 

Sådan er konsulenterne organiseret

KFUM-Spejdernes konsulenter har hele Danmark som arbejdsplads, men er placeret på administrationscenteret på Spejdercenter CPH og Houens Odde Spejdercenter. Udviklingskonsulenterne deler distrikterne mellem sig ved Lillebælt. Udviklingskonsulenterne i Vestdanmark hjælper således fortrinsvis grupper og distrikter i Jylland, mens udviklingskonsulenternekonsulenterne i Østdanmark hjælper grupper og distrikter på Sjælland, Fyn og Bornholm.

Hvem er konsulenterne?

Nicolaj Mathiasen, Salgs- og arrangementskonsulent
nicolaj@houensodde.dk / 22 22 94 18

Min vigtigste arbejdsopgave er at sørge for, at der kommer en masse erhvervskunder og spejderkunder på Houens Odde Spejdercenter. Jeg er medansvarlig for at centeret altid har en lang række aktiviteter, der er interessante for både spejdere og virksomheder. Så der skal løbende tænkes nyt og i produktudvikling.

 Jeg møder i min hverdag på centeret rigtigt mange ikke spejdere, og jeg forsøger løbende at ”brændemærke” dem med lidt spejderånd og indsigt i spejdermetoden. Indtægten for erhvervskunderne er med til at gøre Houens Odde til et endnu bedre center og støtter direkte KFUM-Spejderne i Danmark. I min fritid er jeg tropleder for en flok topmotiverede unge mennesker.

Peter Lentz, Udviklingskonsulent, Østdanmark
pl@kfumspejderne.dk / 22 22 94 76

Jeg brænder for at hjælpe ledere i gruppen eller distriktet med at afklare sine kompetencer. Det tydeliggør meningen med spejderarbejdet og hvad de selv får ud af det. Det giver mig energi, når jeg kan se, at dem jeg besøger, lige har fået en aha-oplevelse om sig selv, deres kolleger eller gruppen.

Når jeg kører hjem fra et møde i en spejdergruppe, har de som regel fået et fælles billede af, hvor de er på vej hen sammen og hver for sig.

Jeg er drevet af en stærk trang til at arbejdet med organisatorisk og menneskelig udvikling – og her se hvad vi kan skabe, og hvordan vi sammen rykker verden med vilje! I min dagligdag støtter jeg grupper og distrikter, sætter nye nationale projekter i søen og har et ekstra øje hvordan vi bliver endnu bedre til at arbejde med uddannelse i spejder-regi.

Sus Lynge Dahl, Udviklingskonsulent, Vestdanmark
sus@kfumspejderne.dk / 22 22 94 23

Jeg har gennem mine godt 12 år som ansat i KFUM-Spejderne stor erfaring med at hjælpe spejdergrupper i arbejdet med udvikling, ledersparring, konflikthåndtering, gruppebestyrelse, rekruttering, vækst, trivsel og den gode forældrekontakt.  

Jeg arbejder også med projekter i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som fx Folkekirkens Nødhjælp, Grøn Kirke, SUMH (Sammenslutning af Unge med Handicap) og Muskelsvindfonden.

I mit arbejde med spejdergrupper lægger jeg vægt på at tage afsæt i den virkelighed, de oplever og samtidig med hånden på spejderhjertet at udfordre perspektiver og idéer, så gruppen flytter sig på den gode måde.

Thomas Olsen, Udviklingskonsulent, Vestdanmark
thomas@kfumspejderne.dk / 22 22 94 22

Jeg er en meget udadvendt type, som gerne kaster mig ud i procesarbejde, der eksempelvis kan handle om at beskrive spejdergruppens drøm. Eller i fællesskab med jer undersøge, hvad der skal til for at skabe et endnu mere attraktivt lederfællesskab. 

Jeg er uddannet teamcoach, har erfaring med konflikthåndtering og oplever ofte, at folk sætter pris på min deltagelse ved mediation.

Samtidig har jeg arbejdet meget med folkeoplysningsloven og foreningsvilkår. Jeg oplever, at der er et stort uudnyttet potentiale i at etablere minipartnerskaber i lokalsamfundet og vil gerne hjælpe jer med at etablere disse.

Marie Snedker, Udviklingskonsulent, Vestdanmark
marie.snedker@kfumspejderne.dk / 22 22 94 27

Jeg er uddannet kandidat i religionsvidenskab og historie og har stor interesse for blandt andet gruppedynamikker. Jeg har været FDF’er i 17 år og har arbejdet som studentermedhjælper på FDFs forbundskontor i Aarhus. 

Jeg har siden min første arbejdsdag hos KFUM-Spejderne i juni 2022 besøgt en række spejdergrupper og distrikter, hvor jeg har lavet oplæg og faciliteret processer omkring bestyrelsesarbejde, den gode forældrekontakt, inspiration og gruppeudvikling. Jeg bruger gerne det materiale, der er udviklet både i KFUM-Spejderne og Spejderne. 

Ud over udviklingsopgaver i spejdergrupper er jeg koordinator for projekt Outsider i samarbejde med SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap) og samarbejdet med Muskelsvindfonden. 

Jakob Frost, chefkonsulent
jakobfrost@kfumspejderne.dk / 22 22 94 77

Jeg arbejder alsidigt med opgaver, der kan være med til at styrke KFUM-Spejderne i Danmark. Herunder arbejder jeg med fundraising, ligesom at det aktuelle fokus omkring natur og biodiversitet ligger på mit bord. Herunder som repræsentant i vores engagement i Outdoor Summit, Naturmødet mv.

Derudover arbejder jeg tæt sammen med andre organisationer med henblik på at styrke arbejdet med samvær og børnebeskyttelse, så det nu og i fremtiden er trygt for alle vores spejdere at være en del af fællesskabet.

Jeg har erfaring med projektledelse, procesfacilitering og lokal foreningsudvikling.

Lisette Lykke Andersen, kommunikationskonsulent
lisette@kfumspejderne.dk / 60 62 04 06

Som kommunikationskonsulent er det min vigtigste opgave at støtte de frivillige kommunikationskræfter i deres bestræbelser på finde og formidle alle de gode og vigtige historier fra vores organisation. Det gælder for de trykte magasiner såvel som arbejdet med at skærpe vores profil eksternt.

Jeg giver sparring til ansat og frivillig ledelse og sidder også med i korpsets kriseberedskab. Jeg er uddannet journalist og BA i retorik.

Marie Oland Tanggaard, kommunikationschef
marie@kfumspejderne.dk / 21 25 58 45

I kommunikationstemaet vil vi udvikle og vedligeholde medlemskommunikationen i KFUM-Spejderne strategisk, digitalt og på tryk. Det sker på de sociale medier og via KFUM-Spejdernes andre kanaler, men også hos projektgrupper og andre frivillige, der ønsker sparring på deres kommunikation. Derudover ønsker vi at række ud og øge kendskabet til KFUM-Spejdernes arbejde med at udvikle børn og unge i naturen via pressearbejde og dermed nå potentielle spejdere og samarbejdspartnere. 

Jeg er uddannet journalist fra SDU og BA i historie og har flere års erfaring fra digitale nyhedsmedier, handicapidrætten og fondsverdenen. I er altid velkomne til at kontakte mig for sparring eller vejledning – så vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe. 

Hvad kan konsulenterne hjælpe med?

Konsulenternes vigtigste opgave er at hjælpe og supportere grupper, distrikter og projekter. Brug konsulenterne til længerevarende processer, løbende rådgivning eller afklaring. De kan også hjælpe med at: 

  • Håndtere konflikter
  • Gennemføre visions-og strategiforløb
  • Rådgive om hvervning af medlemmer såvel som ledere
  • At skabe netværk og samarbejde
  • Vejlede om uddannelse
  • Genfinde motivation og rådgive om lederpleje
  • Udvikle teams
  • Vejlede om foreningsvilkår, folkeoplysningslov mm. 
  • Udvikle inspirationsdage
  • Rådgive om medlemskommunikation og synlighed

Love og regler

Få overblik over vores vedtægter, bestemmelser, guidelines og forsikringer

Økonomi

Få overblik over vores vedtægter, bestemmelser, guidelines og forsikringer

Menu