Jeg er…
Jeg er…
Formål
Når man er på vej fra barn til voksen, leder man efter sin identitet. Man udvikler sig både fysisk og mentalt, og det er derfor vigtigt, at give spejderne mulighed for at arbejde med, hvem de er.
Mærket hjælper spejderne til at forstå sig selv og at acceptere det positive i, at andre er forskellige fra dem selv.
Mål
- Kan forholde sig til egne og andres identitet og idealer.
- Være i stand til at kunne udtrykke og håndtere sine følelser på en måde, som tager hensyn til omgivelserne.
Derfor gør vi det
I spejderalderen er man på vej væk fra barndommens trygge rammer hen mod selvstændighed. Samtidig bliver man påvirket af omgivelserne.
Spejderne bringes i stand til at gennemskue de ydre påvirkninger og overveje egne følelser og reaktioner som grundlag for at træffe personlige valg. Spejderne bliver i stand til at forstå egne og andres udvikling og personlighed og se styrken i forskelligheden.
Beskrivelse til spejderne
Lige nu er I på vej fra barn til voksen, og I udvikler jer utrolig meget både fysisk og mentalt. Vi er forskellige, og det skal vi forstå og acceptere gennem aktiviteter, hvor vi prøver os selv af. Vi skal lære at sortere i de ydre påvirkninger, vi får i hverdagen, så vi er bedre rustet til at tage egne valg og finde vores egen mening.
Aktivitetsforslag
Mangler du idéer til, hvordan du arbejder med mærket, kan du finde aktivitetsbeskrivelser længere nede på denne side.