Hesteweekend

Fredag aften eller på et forberedende tropmøde:

Alle bygger sin hest, en træhest, der bliver spejderens følgesvend. Det kan f.eks. være ved at skære et hoved ud i masonit-plade og skrue det fast på en bambus-pind, rundstok el.lign. Meget avanceret kan hovedet dyvles fast med kulsø. Spejderne kan selv tegne øjne el.lign. male og sætte hår på hesten med sejlgarn eller tilsvarende. En sjov øvelse kan også være at døbe hesten eller udfylde “heste-certifikat” med stamtræ, egenskaber, kendetegn, tegning af hesten.

Overnatning:

Det allerbedste er selvfølgelig overnatning på halmloft, i en rigtig stald eller tilsvarende, men på en spejdertur er der naturligvis også mulighed for at få en rigtig stald-stemning. Nu er muligheden for, hvis man har et telt der er blevet lidt jordslået, at bruge det som spejder-heste-stald.

Lørdag formiddag:

Til hestene skal der bygges en rigtig military-bane, også kendt som en forhindringsbane. For lidt intellektuel udfordring kan spejderne med fordel sammensættes i mindre hold, der skal udtænke og bygge “forhindringerne”. Det kunne eksempelvis være, at hvert hold skal lave både en over-jorden-forhindring og en på-jorden-forhindring. Er der enkelte spejdere, som har tid til overs, kan de evt. lave en intellektuel forhindring (f.eks. en heste-quiz) til de andre spejdere.

Lørdag frokost:

Maden laver spejderne naturligvis selv. Der koges minestrone-inspireret suppe over bål, hvor spejderne kan snitte grøntsager mv. Rigtige heste spiser naturligvis af et trug, Suppen kan hældes i en plastickasse og blendes. Den serveres til sidst med bacon og spises med ske…

Lørdag eftermiddag:

Så kører det store hestevæddeløb igennem terrænbanen. Alle spejderne skal igennem banen med deres egen hest. Der er naturligvis tidsmåling og point for hurtighed, heste-kunstnerisk adfærd og snyd (eller mangel på samme). Har man gamblerinstinktet i orden, er der grundlag for lidt hurtige væddemål. Det kunne eksempelvis være om den overskydende bacon fra frokosten. Ægte hestehandlere slutter naturligvis alle aftaler af med at spytte i næven og give hånd.

Den drabelige afslutning på heste-terræn-væddeløbet

Lederne skal naturligvis også igennem den store heste-væddeløbs-terræn-bane, men kommer uheldigvis til skade i en af de farlige forhindringer, så både hest og rytter kommer til skade. Spejderne må komme ilende til ulykkesstedet og yde førstehjælp på begge. Hesten kan lappes sammen, mens rytteren især skal beroliges for det mentale chok, det er at få en af sine nærmeste revet bort. Med passende forbindinger kan der bygges en båre, så hest og evt. rytter kan transporteres sikkert hjem.

Afslutningen kan varieres efter, hvor hårdt et slag det er for spejderne at miste en så nær ven, de nu har kendt i snart et helt døgn. Her er et eksempel, og husk naturligvis gennem hele weekenden at tale om og til hestene som ægte patruljekammerater og ved deres navn.

Mindehøjtidelighed

Rytteren stod heldigvis til at redde, så vi stadig har lederen blandt os, men den stakkels hest var desværre så ilde tilredt, at troppen var nødsaget til at sige endeligt farvel. Vel hjemme afholdes en mindehøjtidelighed, hvor spejderne får mulighed for at se hesten en sidste gang, inden den skal kremeres over bålet eller i pejsen. Imens har både spejdere og ledere mulighed for at give heste-kammeraten de sidste ord med på den sidste rejse i form af små farvel-digte. Digtene læses højt for de øvrige spejdere, inden de puttes i ilden sammen med hesten.

Lørdag aften

Til aftensmad er der forlorne hestebøffer, “hestedrenge” (også kendt som hakkebøffer) med masser af løg, og spejderne tilbereder naturligvis selv maden. Dagen sluttes af med en snak om dagen og weekenden og en god hestefilm som f.eks. Hestehviskeren. For de mere pjattede kan “Kampen om den røde hest” med lidt fantasi også bruges…

Søndag

Sidste dag er der oprydning og normal afslutning.