Empatiguide
Empatiguide
Formål
Seniorspejderne skal have kendskab til udsatte grupper i samfundet og vores fælles sociale ansvar for at hjælpe andre. Seniorspejderne skal med mærket få en forståelse for, hvordan det opstår ulighed i vores verden – f.eks. social ulighed, humanitære kriser mm. De skal få en forståelse for, hvordan de kan hjælpe.
Mål
- Kan identificere forskellige udsatte grupper i samfundet
- Lave en aktivitet, der støtter en udsat gruppe lokalt eller globalt.
Derfor gør vi det
At hjælpe socialt udsatte er et fælles ansvar. Seniorspejderne skal gøre en indsats, fx gennem organisationer og grupper (ofte frivillige), som gør en social indsats. Respekt handler ofte om forståelse. Uden forståelse kan det være svært at se, at man skal og bør hjælpe andre.
Seniorspejderne identificerer udsatte grupper i samfundet og prøver at sætte sig i deres sted. Her kan man snakke om hvilke følelser der opstår i en, og om man har empati for den gruppe. Seniorspejderne skal engagere sig i humanitært arbejde lokalt eller globalt, i et forsøg på at bidrage til at mindske uligheden.
Beskrivelse til spejderne
Vi skal finde ud af, hvad udsatte grupper er, og hvordan disse grupper opstår. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan hjælpe, og så skal vi gøre det. Når vi er færdige med forløbet, er vi mere bevidste om, hvilke udsatte grupper der er i samfundet, hvordan de lever, og hvordan man kan hjælpe.
Aktivitetsforslag
Mangler du ideer til, hvordan du arbejder med mærket, kan du finde aktivitetsbeskrivelser længere nede på denne side.