Hjemmelavet lille kors

Det kristne ståsted

Hos KFUM-Spejderne vil vi gerne skabe rum for de store tanker og de svære spørgsmål i livet.
Vi vil turde tale om tro og eksistens.

Fælles for alle spejdere i hele verden er, at det åndelige er noget, vi arbejder med.
Det gør vi, fordi spejderbevægelsen tror på, at vi alle har et åndeligt aspekt,
som er lige så vigtigt at udvikle som fx det fysiske.

Det åndelige


KFUM-Spejderne er en folkekirkelig organisation – derfor har vores lokale grupper ofte et samarbejde med den lokale folkekirke, fx. omkring børne- og ungdomsgudstjenester.

Vores kristne ståsted kommer til udtryk i den måde, vi er sammen på, i de aktiviteter vi laver og i den forkyndelse spejderne møder. Vi vil gerne sætte rammer for, at børn og unge møder kristendommen som en resurse i deres liv, og at de bliver i stand til at reflektere over egen tro.

Der kan være store lokale forskelle på, hvordan den enkelte gruppe arbejder med kristendom og forkyndelse. De fleste spejdere vil gennem deres spejdertid møde det i blandt andet aktivitet, andagt og gudstjeneste, og mange spejdermøder slutter med Fadervor og Spejderbønnen, som er en afslutningssang.

Hos KFUM-Spejderne vil vi også gerne skabe rum for de store tanker og de svære spørgsmål i livet. Vi vil turde tale om tro. Kristendommen giver os nogle bud på svar, men det er op til den enkelte spejder at tage dem til sig eller ej, ligesom vi heller ikke kræver, at man som spejder skal være medlem af den danske folkekirke eller en bestemt trosretning.

Præsten byder klar til dagens Gudstjeneste på Spejdernes Lejr
Foto: Maja Kongegaard Bramm

Materialer og inspiration

Forkyndelses- og aktivitetsmaterialer

Andagtsæsken

Andagtsæsken udkom i september 2022. Æsken indeholder kort i tre kategorier: Tekster, Bønner og Aktiviteter. Her finder du beskrivelser samt de skabeloner og materialer, som andagtsæsken deres henvises til i materialet i andagtsæsken. Det kan bruges som det er, eller man kan udvikle videre på det.

Kender du ikke til andagtsæsken, eller har du den ikke ved hånden, så kan det supplerende materiale også bruges selvstændigt. Alt, du har behov for, er lavet og beskrevet, det skal blot printes og klippes ud.

Tour de bibel

Et løb hvor spejderne kommer rundt i biblen på en sjov og anderledes måde. Spejderne får en større forståelse for bibelens opbygning og får indblik i væsentlige historier og personer. Materialet kan printes og klippes og bruges til et løb af ca. 1 times varighed. Løbet egner sig til junior eller trop.
Download materialet her

Påskeløb

Kom igennem påskens begivenheder på et kort løb med fire poster. Materialet kan bruges fra ulve og opefter. Påskeløbet er et stjerneløb med en smagskims undervejs. Løbet tager ca. 45 min. Og de fire poster handler om:

  • Den sidste nadver
  • Da Jesus døde på korset
  • Jesus’ grav
  • Opstandelsen

Download materiale her

Papirblomst til vand

Papirblomsten er en mindre opgave, hvor spejderne skal klippe en blomst, skrive en bøn eller noget andet derpå. Derefter foldes blomsten, lægges i vand – og så sker magien.
Download materiale her

Jesus på korset

Her skal spejderne danne figurer ud fra bibelske historier eller personer. Er sjov for enhver spejder – lille som stor – og kan nemt tilpasses enheden. Det er en aktivitet, som kan tager fra 5 til 20 min.
Download materiale her

Bibelstafet-quiz

En quiz, der kombinerer paratviden omkring biblen og en klassisk stafet. Det handler om at svare hurtigt men selvfølgelig også korrekt. Spørgsmålene omhandler store begivenheder og lignelser, men der er også sværere spørgsmål for bibelkyndige. Målgruppen er trop og opefter. Det tager ca. 15 min. at komme igennem en af emnerne.
Download materiale her

Tanketid

‘Tanketid for de yngste’ er KFUM-Spejdernes forkyndelsesmateriale til årets sommerlejre målrette familiespejdere, bævere og ulve. Læs det online her eller download det, hvis du vil have det med på din næste lejr. Download ‘Tanketid’ (via Yumpu)

Værdier på spil

Skab samtale om vores værdier – både de kristne og de mere almen-spejderlige – med dialogkortene Værdier på spil. Kortene kan hentes her til print.

Har du en idé?

Hvis du har ideer, udvidelser eller rettelser til materialet her på siden, er du velkommen til at kontakte arbejdsgruppen (PUF) på Puf@kfumspejderne.dk

Aktivitetshæfter

Download her to inspirationshæfter, som indeholder en pilgrimsfærd med afsæt i Luther og Reformationen og aktiviteter om tro, natur og forvalterskab. Materialet er lavet i samarbejde med Grøn Kirke.

Links til forkyndelsessider

Inspiration udefra

Her finder du inspiration og materialer til andagter, forkyndelse og aktiviteter med kristent indhold. Har du en idé til en side, som vi bør henvise til, så send en mail til Patruljen for Udvikling af Forkyndelsesmaterialer på PUF@kfumspejderne.dk.

Biblen online

Læs og søg i biblen online på Bibelselskabets hjemmeside.

BUSK-materialet

BUSK står for Børn, Unge, Sogn og Kirke. BUSK er et samarbejde mellem KFUM-Spejderne, FDF, KFUM og KFUK, De Grønne Pigespejdere og KFUMs Idrætsforbund, der sætter fokus på børn og unge i kirken. BUSK-dagen afholdes hvert år den sidste søndag i oktober, og der kommer hvert år nyt idémateriale til afholdelse af en gudstjeneste, der involverer børn og/eller unge.

Børn i kirke

Projektet har til formål at styrke relationen mellem folkekirken og børnefamilier samt at skabe en større faglighed omkring arbejdet med børnefamilier i folkekirken og forkyndelse for børn.

Den Danske Salmebog online 

Den Danske Salmebog Online er en god service for de mange, der vil orientere sig i salmebogen i forbindelse med en kirkelig handling, i forbindelse med undervisning, af almen interesse eller af en helt anden grund.

Det med Gud

En database med andagter og inspiration til arbejdet med forkyndelse. Indholdet er færdige andagter lige til at hente og bruge. Du kan også selv være medskaber af siden og få uploadet eget materiale. Siden er lavet i et samarbejde mellem FDF, KFUM-Spejderne, KFUM og KFUK og De Grønne Pigespejdere.

FDF’s forkyndelsesside 

FDF har lavet en god opsamlingsside med meget af deres forkyndelses-stof. Der er både færdige andagter og aktivitetsmateriale. Er du ny i, hvordan man kommer i gang med at snakke om kristendommen og dens værdier, så start her.

IMedia

Siden er fyldt med inspiration og videomateriale fra Indre Mission og Indre Missions Ungdom. Indholdet er opdelt efter video og lyd, så det er visuelt let forståeligt og nemt at gå til.

KFUM&KFUK Essens 

Essens er et fælles navn for en hel masse forskellige undervisningsmaterialer om kristendom fra KFUM&KFUK. Der er video, podcasts, prezis, hæfter, kursusløb og meget mere.

Konfirmandcenteret 

Et univers af ideer, undervisning og inspirationsmateriale. Det er primært henvendt til arbejdet med konfirmander og minikonfirmander, men der er masser af inspiration for os spejdere at hente.

Legekassen fra Søndagsskolerne 

Aktivitetsdatabase lavet til børn fra 0 år til 6. klasse. Der er et hav af aktiviteter i kategorierne kreativ, lege, løb og andre. Det er ikke alt materiale, der har kristent grundlag, men det er god inspiration til mange fede spejderaktiviteter.

PastaParty

PastaParty er en youtubekanal med videoer, der ligger vægt på, at det skal være sjovt at være i kirke. Her kan du bl.a. finde inspiration til sange med fagter.

PEPTalks

En både fjollet og alvorlig youtube kanal. Det handler om de store spørgsmål i livet, det svære og det alvorlige. Det er korte videoer, der forklarer alverdens spørgsmål fra unge. En person alene er i fokus, nemlig Jesus. Det er desværre et projekt, der er stoppet, men indholdet ligger der endnu, og især tropspejdere, seniorer og rovere kan have stor glæde af det.

Søndagsskolerne

DFS (Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler) er en side primært for de yngste. Den er lavet til børneklubber, og derfor passer indholdet bedst til bævere og ulve. Det meste af materialet er dog materiale, som du skal købe/bestille: www.soendagsskoler.dk/index.php?id=467 

Dog har Søndagsskolerne en youtubekanal, hvor der er rigtig mange frit tilgængelige og sjove videoer både for de helt små, men også tweens: www.youtube.com/c/DanmarksFolkekirkeligeS%C3%B8ndagsskoler/videos.

Endelig har Søndagsskolerne også en youtube-kanal for juniorer og teenagere: www.youtube.com/playlist?list=PLJRxnhgaoJRqBeuPGD5L0GnSY2fSb605e

Hvordan gør de i min gruppe?

KFUM-Spejdernes grupper er forskellige, og grupperne praktiserer det åndelige aspekt på mange forskellige måder. Er du nysgerrig på, hvordan din lokale gruppe arbejder med vores kristne ståsted, så kontakt dem og hør lidt mere om, hvad de laver, og hvordan de gør det.

Kontakt

Styregruppen for Kristendom og Forkyndelse (SKF)

Styregruppens formål er at understøtte alle ledere til at kunne leve op til den del af KFUM-Spejdernes formål, der handler om på et folkekirkeligt grundlag at lade børn og unge møde det kristne evangelium.
Formand: Mette Lundegaard – E-mail: skf@kfumspejderne.dk

Hvordan gør de i min gruppe?

KFUM-Spejdernes grupper er forskellige, og grupperne praktiserer det åndelige aspekt på mange forskellige måder. 

Er du nysgerrig på, hvordan din lokale gruppe arbejder med vores kristne ståsted, så kontakt dem og hør lidt mere om, hvad de laver, og hvordan de gør det.

Menu