På opdagelse
På opdagelse
Formål
Ulve udvikler sig, når de får lov til at gå på opdagelse på ukendte steder. Ulvene skal ud til grænsen af det trygge og kendte, derud hvor det er sjovt at gå på opdagelse.
Man lærer både noget om sig selv og kammeraterne, og man finder ud af, hvordan man opmuntrer sig selv og hinanden til at nå længere, end man tror er muligt.
Mål
- Kan reagere på, udtrykke og tage ansvar for egne behov.
- opdage det ukendte i det kendte.
Derfor gør vi det
Det er vigtigt, at ulvene er klar til at vove sig ud i ukendte områder. De skal have en fornemmelse af, hvad hver enkelt kan klare, og hvad der er nødvendigt udstyr for at gennemføre, hvad de sætter sig for.
Beskrivelse til spejderne
Vi skal på opdagelse på ukendte steder, hvor vi aldrig har været før. Vi skal ud og prøve ting, vi aldrig har prøvet før. Vi har forskellige grænser for hvornår vi bliver utrygge, men i fællesskab tager vi ansvar for at støtte hinanden til at prøve nye ting.
Aktivitetsforslag
Mangler du ideer til, hvordan du arbejder med mærket, kan du finde aktivitetsbeskrivelser længere nede på denne side.