Færdighedsmærker

Klar dig selv

Klar dig selv

Formål

Juniorspejderne lærer at bruge forskellige typer værktøj, så de kan klare dagligdags opgaver selv.

Derfor gør vi det

Spejdere har en praktisk tilgang til at løse de udfordringer, de møder, men det er vigtigt at kende til teknikkerne bag for at finde den bedst mulige løsning.

I kan vælge at følge aktivitetsforslagene nedenfor, eller I kan vælge andre aktiviteter, der også opfylder mærkets formål.

Aktivitetsforslag

  1. Lær at vedligeholde en cykel, fx lappe slangen, skifte batteri i lygten eller give kæden olie.
  2. Sy en ting, der kan bruges på lejr, fx bålkappe, bestikpose eller pude.
  3. Lær at sy noget, der kan bruges i hverdagen, fx sy mærker på uniform, sy revnede bukser eller sy en knap i.
  4. Lav en genstand i træ, der kan bruges i spejderlokalet eller på lejr, fx en opbevaringskasse, en billedramme, en hylde eller et skærebræt.
  5. Snit en genstand i træ, fx en ske, en figur eller skæfte til en kniv.
  6. Planlæg, køb ind og lav et måltid med varm mad.
  7. Indret spejderlokalet, så alting har en praktisk plads.
  8. Lær at feje, støvsuge, vaske gulv og pudse vinduer i spejderhuset.
  9. Lær at lave små reparationer i huset, fx skifte en pære eller en sikring, skrue dørhåndtag fast eller rense en stoppet vask.
  10. Lære at klargøre og male en brugsting, fx en opbevaringskasse, en ramme eller en reol.
shop
Menu