Formålet med aktiviteten er at lege med fysik.
Mødet laves som en fælles aktivitet, hvor bæverne på de forskellige stationer laver forskellige lys.
Fyld vand i en vandballon, så den bliver på størrelsen med en lille appelsin. Dyp nu ca. det halve af ballonen ned i de smeltede lysestumper (i vandbad). Dyp endeligt ikke hele ballonen ned, da ballonen så kan sprænge. Gentag dette 10-15 gange indtil skålen bliver tyk nok. Herefter sættes ballon og skål ned i en spand med vand, hvor der klippes hul på ballonen. Fjern ballonen og tør forsigtigt indersiden af skålen med lidt køkkenrulle. Sæt en vokset væge med fod i og gør den fast med lidt flydende stearin. Fyld hullet op med gamle lysestumper og hæld til sidst lidt flydende stearin henover.
Lav en form af et Pringles-chipsrør, mælkekartoner, yoghurtbægre eller lign. og sæt en væge fast i top og bund. Fyld herefter formen op med stearin, evt. i lag med forskellige farver.