Paletten

Ud på eventyr

Ud på eventyr

Formål

Gennem arbejdet med mærket bliver familiespejderne og deres forældre nysgerrige på, hvad lokalområdet rummer som minisamfund og natur- og kulturområde. De får indblik i, hvad området kan bruges til.

Mål

  • Finde ud af hvad der er i lokalområdet.
  • Børnene laver regler – for lege eller bredere for, hvordan god opførsel er som familiespejder.
  • Kan udføre grundlæggende motoriske bevægelser.

Derfor gør vi det

Familiespejderne går på eventyr i deres nære omgivelser, både på kendte steder og mere ukendte steder. De får kendskab til det område, de bevæger sig i og finder ud af, hvordan de kan bruge området. De bliver opmærksomme på, hvordan de kan færdes sikkert i området og tage vare på omgivelserne. De udvikler sig selv og hinanden fysisk, når de leger og bevæger sig rundt.

Beskrivelse til spejderne

Vi skal på eventyr i byen. Vi skal finde ud af, hvilke dyr der er i hækken og hvilke gamle historier, der er om byen. Det kan jo være, at der gemmer sig en skat eller en hemmelighed et sted. Vi skal også lave vores egne hemmelige ritualer, som vi kun bruger til familiespejder.

Aktivitetsforslag

Mangler du idéer til, hvordan du arbejder med mærket, kan du finde aktivitetsbeskrivelser længere nede på denne side.

shop
Udviklingsområder

Aktiviteter

Menu