Mal med alt

Når man arbejder med maling har man frihed til at skabe smukke billeder og motiver helt efter eget hovede. Men hvad nu hvis man fjerner alle penslerne, og man må finde andre ting at male med?

Det skal man bruge:

  • Maling
  • Papir til at male på
  • Elastikker
  • Snor
  • Ståltråd

Kom godt i gang

Nu gælder det om at finde så mange skøre ting som muligt til at male med. Det skal naturligvis være ting, der godt må komme maling på.

Det kan være ting, der kan lave sjove aftryk fx:

  • Søm og skruer
  • Vinpropper
  • Kartofler skåret til sjove former

Eller ting der kan bruges til at male med:

  • Hjemmelavede pensler (pinde, græs, gran m.m.)
  • Glaskugler
  • Toiletruller
  • Fjer

Et godt råd til aktiviteten

Man kan vælge at lave en lille smule orden i farver og former fx ved at give hver ting en farve (vinpropper er røde og skruer er blå osv.).

Et godt råd til lederen

Hav nogle ting parat inden aktiviteten starter eller spørg evt. spejderne om at have ting med hjemmefra fx toiletruller, gamle sokker eller noget andet

Tid
15 – 60 min
Deltagere
1
Udviklingsområder
Fysisk
Følelsesmæssigt

Flere aktiviteter

Menu