Gennem de seneste år er biodiversitetskrisen blevet en del af den offentlige debat. Biodiversitet betyder kort sagt hvor mange arter af både dyr og planter der forefindes.
Særligt er insekterne påvirkede, da de mangler levesteder. Det skyldes blandt andet at det meste af landskabet i Danmark er udlagt til marker og produktion, og insekterne mangler her levesteder, pga. manglende diversitet og sprøjtemidler.
Som spejdere kan vi ikke ændre rammerne om landbruget, men vi kan styrke det nære lokalmiljø med få initiativer. Fx ved at lave et insekthotel. Der er mange måde at gøre det på, men på linket nedenfor er der gode vejledninger til hvordan man gøre.
Byg et insekthotel på jeres spejdergrund eller i en nærliggende skov. Måske kirken endda har noget jord I kan bruge?