For os allesammen er dage og uger planlagt efter ret faste skemaer.
Vi står op, spiser morgenmad, går i skole eller på arbejde, kommer hjem, spiser aftensmad, rydder op osv.
Noget er ens for de fleste, mens andet varierer fra person til person.
Prøv at lave hver jeres ugeprogram i et skema og sæt derefter skemaerne sammen i én oversigt.
Hvor er de ens og hvor adskiller de sig? Hvem har mest fritid og hvem har mest travlt med aktiviteter ugen igennem?
Hvordan ser skemaerne mon ud i en uge, hvor der er ferie?
Tag programmet fra sidste spejderlejr frem. Snak om hvor lang tid i brugte på madlavning, aktiviteter og hvornår der ikke var noget på programmet.