Aktivitet

Opgaver med “fysiske handicap”

Foto: Steen Larsen

Aktiviteter med handicap

Spejderne skal udføre en aktivitet, som normalt ville være nem, men de får et handicap, og derfor er aktiviteten sværere.

  • Spejderne skal binde knob, men de må ikke bruge deres arme. En løsning kan være at bruge tæerne.
  • De kan også lave en tegning/maleri, uden at spejderne må bruge deres arme. Man kan fx holde penslen i munden eller tuschen mellem tæerne.
  • Man kan tage brugen af hænderne væk. Tommelfingeren skal være fri, de andre fingre tapes sammen og gøres så stive som muligt. Brug malertape, det er nemt at tage af igen. Spejderne skal nu fx smøre en mad med smør og leverpostej, eller binde deres snørebånd.
  • Spejderne skal lave et bål. Her skal man give forskelige handicap til spejderne. Den, som bestemmer, kan være stum. Den som normalt hugger brænde må ikke bruge deres arme/ene arm. Hvis nogle normalt danner overblik, kan de være blinde. Andre handicap kan være ingen brug af venstre ben, skal hviske eller døv.
  • Prøv evt. selv at lave jeres egen aktivitet, hvor man har et handicap.
Tid
15 – 60 min
Deltagere
3
40
Udviklingsområder
Fysisk
Selvstændigt
Socialt
Mærker

Flere aktiviteter

Menu