Svanemærket ser affald som en ressource, som skal udnyttes, når det er muligt. Det blev du allerede bekendt med i råvarefasen, hvor Svanemærket gerne ser, at materialerne til et produkt er lavet af genbrugsmaterialer.
Du har også lavet en affaldssortering, der betyder, at du er med til at reducere forbruget af ressourcer i fremtiden.
Nu skal du selv prøve at udnytte aflagt og gammelt tøj som en ressource. Du skal til spejdermødet give en T-shirt, en taske eller noget helt tredje et nyt liv. Derfor skal du medbringe tøj, som du selv eller din familie ikke længere bruger.
Hvis du har andre gode ting, som perler, mønstre eller andet godt, som kan bruges, så tag det endelig med. Alt kan bruges til at give gammelt tøj nyt liv.
Sådan kan du som spejderleder tilpasse opgaven til:
Ulve: Opfrisk et konkret produkt.
Junior: Lav en lokal tøjindsamling op til aktiviteten.
Trop: Hold et lokalt loppemarked med det overskydende tøj og tjen penge til spejdergruppen.