PH-indikator
Rødkål er både sundt i en salat og lækkert på julebordet. Den er en farverig fætter, men vidste du, den kan bruges til at måle, hvor ‘sur’ en ting er? Du kender måske pH-papir fra natur/teknik- eller kemilokalet, men du kan faktisk lave din egen hjemmelavede pH-in- dikator ved hjælp fra rødkål på køkkenbordet i spejderhytten.
Sådan gør du
- Snit en portion rødkål (ca. 1⁄8 kålhoved) i fine stykker.
- Kog vand i en elkedel eller gryde.
- Hæld kålen op i en tom kande eller gryde, og overhæld kålen med det kogende vand.
- Lad det stå fem til ti minutter, til vandet tager farve. Det skal gerne være blåt. Er det ikke det, så tilsæt lidt mere vand.
- Sigt rødkålen fra vandet.
- Fyld glassene halvt op med det farvede vand.
- Tilsæt lidt af en af de forskellige ingredienser til hvert glas, og undersøg, hvad der sker.
- Brug pH-skalaen til at vurdere, om ingrediensen er sur eller basisk, og snak om refleksionsspørgsmålene.
Materialer til en patrulje
- 1 glas til hver ingrediens, I vil teste
- 1⁄8 rødkålshoved
- 1 skærebræt
- 1 dolk · Kogende vand
- 1 gryde eller kande
- Handsker og sikkerhedsbriller (hvis I bruger meget sure eller basiske ingredienser)
- Diverse husholdningsprodukter, I vil teste. Lad gerne spejderne være med til at vælge (f.eks. citron, lagereddike, cola, bagepulver, danskvand, kaffe, sæbespåner, håndsæbe m.m.)