Morsekoder på nye måder
Der er mange måder at bruge morsealfabetet. Den nemmeste og mest kendte er at skrive det med … og --- Det virker altid godt ,hvis man kan finde en ny "indpakning," hver gang man arbejder med koderne.
- Prøv at skrive en morsemelding som en telegrafstrimmel – det kan gøres på en serpentin.
- Prøv at fløjte en morsemelding, eller brug nogle nye ord, f. eks. Di di di = … og da da da = ---
- Hvad med at blinke en morsebesked, f. eks. Højre øje = . og venstre øje = -
- Trom en morsemelding på et bord, f.eks. Neglene = . og hånd = -
- Skriv en morsebesked ved hjælp af tændstikker og ærter eller salmiakstænger og bolsjer.
- Hold hinanden i hånden fire og fire. Send en morse gennem hænderne, så f.eks. langt tryk = - og kort tryk = .
- Hop en morse f. eks 1 hop frem = . og 1 hop baglæns = -