Foto: Johny Kristensen

Hoppe-leg for de mindste spejdere.

Spejderne placeres i 2 rækker med ansigtet mod hinanden, siddende på gulvet. Benene strækkes fremad. Alle skal have benene tæt samlede. Der skal være ca. 1 meter mellem hver spejder.

På signal rejser begge nr. 1 i rækkerne sig op, placerer hænderne på hoften og hopper med samlede ben over benene på alle spejdere i egen række. Så snart der er hoppet over benene på sidste spejder i rækken, løber han uden om rækken tilbage til sin egen plads og sætter sig ned.

Derpå starter nr. 2 og gør det samme som nr. 1 idet han, når han har løbet uden om rækken, hopper over nr. 1 og sætter sig ned på sin plads. Nr. 3 gør ligeså og så fremdeles, indtil sidste spejder. Denne rejser sig, løber uden om rækken og hopper over benene på samtlige spejdere. Når han har nået sin egen plads og sidder ned, er rækken færdig. Det hold, hvor sidste spejder først sidder ned, har vundet legen.

Lavet af
Marianne Nygaard
Deltagere
12
36

Flere aktiviteter

Menu