Skal du I din gruppe tage mærket Tag en ven med? Du bruge/tage inspiration i disse aktiviteter.
Bundet forhindringsbane
Lav en forhindringsbane eller lad børnene selv lave den. Lad spejderen og den ven de har med være et makkerpar og gennemføre banen, mens de er bundet sammen evt. med et tørklæde. De kan være bundet sammen på hænder, fødder eller begge – alt efter sværhedsniveau.
Hvad kan man bruge: Reb, tørklæder, mælkekasser, presenning, kegler, rafter, borde, stole.
Lave venskabsarmbånd
Find et sted, børnene kan sidde og lave venskabsarmbånd sammen. Armbåndene kan laves med perler, knyttes, flettes eller andet. Efter mødet kan vennen tage armbåndet med hjem og have et hyggeligt minde om venskab og spejder.
Hvad kan man bruge: Elastiksnor, perler af alle slags, knyttegarn, stof, en gammel t-shirt.
Evolutionsleg
Spejderne starter alle ud med at være bævere. De skal nu vinde i sten, saks, papir mod en anden bæver, så bliver man til en ulv. Derefter skal man vinde i sten, saks, papir mod en anden ulv for at blive spejder. Efter man er blevet spejder, afsluttes det med at man bliver spejderleder. Man kan selv finde på de sjove fagter til de forskellige stadier.