Emil fra Lønneberg har lavet en af sine mange skarnsstreger og er endt i snedkerværkstedet. Egentlig er der jo ganske rart inde i værkstedet. Der er fuldt af træstumper, man kan lave alle mulige sjove ting af. Emil plejer at snitte sig en sjov lille mand, hver gang han sidder i værkstedet efter en af sine skarnsstreger. Han har allerede lavet mange små træmænd, og der kommer sikker flere til. I dag vil han prøve at lave noget andet af træet, der er i værkstedet.
Én måde at lave træperler på, er ved at save små træstykker ud af en længere lægte, eller endnu nemmere, bare finde nogle træstumper i skoven, og så bore hul igennem dem, så de kan sættes på en metalpind.
Derefter stikkes de ind i et bål, hvorved de antændes og brænder. Og kunsten består så i at tage dem ud i tide men samtidig også efter at de er blevet præget tilstrækkeligt af flammerne.
Når træstykkerne er taget af bålet, børstes de med en stålbørste, så den afrundende perle kommer til syne. Det er i den proces, at det vil vise sig om træet har brændt så længe, at der er for lidt tilbage - eller for kort tid, så de ser udfærdige ud. Såfremt det sidste er tilfældet, kan de bare brændes igen, hvorimod de må kasseres, hvis de har brændt for længe.
Afslutningsvis kan perlerne lakeres eller olieres og evt. puttes på en lædersnor, eller bruges til at udsmykke alt muligt andet med.
Resultatet er en unik og flot træperle, som de fleste børn vil synes om.
Se eksemple



