Aktivitet

Lagkageløb om religioner

Lagkageløb om religioner

Deltagerne deles op i hold på 3-6 deltagere, der får udleveret hver deres religion. Fx kristendom, jødedom, hinduisme, buddhisme, naturreligion, islam osv.

Spejderne får udleveret bøger/materiale eller får adgang til internettet, så de kan researche på deres udleverede religion. Ideen med løbet er, at de skal svare på nogle forskellige spørgsmål ud fra deres religion. Belønningen for et korrekt svar er en ingrediens til en lagkage.

Løbet sættes til at vare et bestemt tidsrum, fx 45 minutter, og når tiden er slut, må holdene lave en lagkage ud fra de materialer, de har nået at samle sammen. Lagkagen skal selvfølgelig laves, så den afspejler deres religion.

Mens lagkagerne spises, kan man gennemgå svarene fælles (der er ikke rigtig nogle korrekte svar).

Post 1 – Lagkagebunde

Hvordan blev verden skabt?

Post 2 – Lagkagecreme

Er nogle dage/tidspunkter mere hellige end andre?

Post 3 – Flødeskum

Hvorfor eksisterer der ondskab?

Post 4 – Lys

Hvem er Gud?
Hvor mange guder findes der?
Hvilke navne/tilnavne har Gud?

Post 5 – Flag

Hvad sker der når vi dør?
Hvad sker der med vores legeme?
Hvad sker der med vores ”sjæl”?

Post 6 – Bananer

Hvor finder I viden om jeres religion?

Post 7 – Kiwi

Hvornår opstod jeres religion?

Post 8 – Syltetøj

Hvilke midler bruger I/religionens tilhængere til at udbrede jeres religion?

Post 9 – Chokolade

Kan man straffes med døden / er døden en straf

Post 10 – Flormelis til glasur

Hvilken religion er den mest udbredte i verden?

Lavet af
Bitten Eskerod Madsen
Tid
30 – 120 min
Deltagere
3
36
Udviklingsområder
Selvstændigt
Følelsesmæssigt
Åndeligt
Intellektuelt

Flere aktiviteter

Menu