Aktivitet

Lagkageløb

Foto af Steen Larsen

Lagkageløb

Dette er en variation af det klassiske lagkageløb, hvor patruljerne skal købe deres ingredienser til deres lagkage på baggrund af hvordan de løser opgaver på posterne. Holdet skal “efter” løbet købe ingredienser til deres lagkage. Har de været uheldige og løst deres opgaver dårligt, så Har de ikke penge til den dyre lagkage, og skal købe alternative ingredienser. De alternative ingredienser skal ikke få skal lagkagen at smage dårligt. Det skal bare være alternativt i forhold til det man regner for en lagkage.

Beskrivelse

Det klassiske lagkageløb handler i alt sin enkelthed om, at man går fra post til post og får udleveret ingredienser alt efter, hvor godt man har løst den pågældende opgave. Til sidst laver patruljerne en lagkage med deres ingredienser de har vundet – og spiser deres lagkage. Dette lagkageløb er dog en lille variation af klassikeren. Løbet er opbygget som stjerneløb, men kan laves som man ønsker. Husk posterne bør ikke ligge så langt fra hinanden, da patruljerne skal have tid til at lave og spise deres lagkager.

Holdene skal tjene penge til deres lagkage, da de skal købe deres ingredienser til deres kage. Holdet skal rundt på nogle poster, hvor de kan tjene penge til deres kage. Til sidst skal de til “købmanden”, som sælger ingredienser til kagen. Reglen er, at købmanden har seks hyller i sin butik. på hver hylle ligger der to ingredienser som man kan bruge til en lagkage – en god og en alternativ ingrediens.

Holdene skal købe en ingrediens fra hver hylle. ingredienserne koster noget forskelligt. Hvis holdene ikke har penge nok til at købe “den rigtige” lagkageingrediens på hver hylle, så må de købe den alternative ingrediens. reglen er blot, at de skal købe en ting fra hver hylle til deres lagkage. Alle ingredienserne som de køber skal bruges i deres lagkage og alle skal smage det endelige resultat.

» Alle poster kan som udgangspunkt være døde.

» På hver post er der et antal ens konvolutter (en til hvert patrulje).

» Hver patrulje skal tage en tilfældig konvolut, åbne den og løse opgaven. de må ikke tage en ny konvelut, når de først har taget en.

» Hver opgave giver et bestemt antal point, hvis den løses korrekt.

» Det er tilfældigt, om spejderne trækker en opgave/konvolut, der giver 1, 3 eller 5 point (Sværhedsgraden af spørgsmålene kan stemme overens med de »penge« den giver)

» Når spejderne har løst opgaven skal de tilbage til start(stjerneløb), og vise løsningen på posten. Er svaret korrekt får de de point som står i konvolutten. Patruljen må kun tage en konvolut pr. post. Der kan evt. ligge en »pengeseddel« med de point posten er værd. Hvis posten er løst korrekt, beholder patruljen pengesedlen. Hvis posten ikke løses korrekt, eller patruljen ikke kan løse posten, får de et mindre antal point, eller en mindre pengeseddel end det en korrekt løst opgave er værd. I dette eksempel på et lagkageløb er der 5 poster.

Når patruljerne har været rundt på alle 5 poster skal de til Kagebutikken. Her er der en række forskellige varer, der kan bruges som ingredienser til en lagkage. I kagebutikken er der 6 hylder med varer. Patruljerne skal købe en varer fra hver hylde. Hvis de ikke har penge nok til en dyr varer fra hver hylde må de måske købe de billige varer . Alle de indkøbte varer skal bruges i patruljens lagkage.

Point foropgaverne ved forkert svar:

En konvolut til 5 point giver 3 point ved forkert svar.

En konvolut til 3 point giver 2 point ved forkert svar.

En konvolut til 1 point giver 1 point ved forkert svar.

Hylderne i butikken kan se således ud og priserne er følgende:

Hylde 1: Lagkagebund 5 Penge, Toastbrød 3 Penge

Hylde 2: Kagecreme 3 penge, Vaniljecreme 2 Penge

Hylde 3: En dåse Dåsefrugt 3 penge, Et Æble 2 Penge

Hylde 4: 0,25 l Fløde 2 Penge, 0,25 l Creme fraiche m Vanilje 1 Penge

Hylde 5: En Banan 2 Penge, En halv Agurk 1 Penge

Hylde 6: 1 l blandet Saft 2 Penge, 1 l Vand 1 Penge

Købmanden kan evt. giver en klat jordbærsyltetøj som rabat og for at afslutte handlen.

Den bedste lagkage koster her 17 penge Og den billigste koster 10 penge.

Posterne ser således ud pointmæssigt.

Konvolutterne er alle ens. Det skal være tilfældigt hvilken konvolut det enkelte hold tager på hver post.

Post 1 og 2

Konvolut (1) giver 5 penge

Konvolut (2) giver 3 penge

Konvolut (3) giver 2 penge

Post 3, 4 og 5

Konvolut (1) giver 3 penge

Konvolut (2) giver 2 penge

Konvolut (3) giver 1 penge

Der gives bonus til følgende hold:

+2 penge for at komme først tilbage med alle poster

+3 penge, hvis man har alle poster korrekt besvaret(så holdet har 11 point hvis de har været så uheldige at trække alle de konvolutter, der giver færrest point.)

+5 penge, hvis man har fået et point for alle de poster man har taget. (så har holdet stadig ti point og kan købe en varer fra hver hylde)

Husk: Alle holdets ingredienserne skal bruges i deres lagkager og alle skal smage på deres holds lagkage.

(en oplevelse ved løbet vil være, at “de billige” lagkager smager lige så godt som de dyre)

Tid
60 – 90 min
Deltagere
2
50
Udviklingsområder
Fysisk
Socialt

Flere aktiviteter

Menu