Aktivitet

E-Nummer

Vores kost og fødevarer er i dag fyldte med E-Numre. Se hvor mange E-numre I kan købe for 25 kr. på 10 minutter

Lad spejderne tage af sted til det nærmeste supermarked. Der skal de se, hvor mange E-numre de kan købe for 25 kr. på 10 minutter. Spejderne kan læse på varernes deklarationer, hvor mange og hvilke E-numre der er i de varer, som de fik købt.

Hvis I deler jer i 2 hold, kan I se, hvem der kan købe flest.

Prøv at skaffe en ”E-nummer tabel” hos Fødevaredirektoratet og find ud af hvad numrene gemmer af mærkelige tilsætningsstoffer.

Eller du kan finde pjecen om tilsætningsstoffer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk .

Her finder du E-nummerlisten elektronisk og oplysninger om hvad de enkelte stoffer gør ved maden og hvordan de er fremstillet.

Spejderne kan også Google “E-nummer tabel” og finde en liste den vej.

Bagefter kan I jo forsøge at lave noget spiseligt, hvor I kun bruger de varer, I har købt. Tag en snak om, hvad E-numre er, og hvilke positive og negative konsekvenser de har for vores kost.

Lavet af
Rolandposten
Tid
30 – 60 min
Deltagere
3
9

Flere aktiviteter

Menu