Når Glæde styrer, kan du måske mærke, at du smiler, at din krop føles let, at du føler varme, at du får lyst til at bevæge dig, og at det bobler indeni. Det hjælper at nyde glæden, give plads til glæden, bevæge dig og huske, hvad der gør dig glad.
Her skal I sammen gå en distance, mens I holder en ballon imellem jer ved at samarbejde, uden at den må røre jorden. Glæden er nemlig let og luftig, og man holder den oppe sammen.