Aktivitet

Aktiviteter med stander

Foto af Johny Kristensen

Aktiviteter med stander

Skal dine juniorer eller trop lære lidt mere om samarbejde og huske at få alle med? Så kan du prøve at lave aktiviteter til et møde. Standeren skal behandles som et patruljemedlem, og patruljen skal sørge for at inkludere den i alt, hvad de foretager sig. Standeren skal deltage i aktiviteter på lige fod med de andre. Standeren kan være alt fra en lille rafte til en bamse. Dette kan være en sjov og lærerig måde at øge opmærksomheden omkring at huske alle i fællesskabet. 

Her kan du få noget inspiration til hvilke aktiviteter, I kan lave med standeren.

Transportere standeren ved overlevering

  • Alle patruljemedlemmerne bortset fra et tager bind for øjnene. Spejderen der kan se, skal nu guide patruljen til at føre standeren fra den ene side af en bane til den anden. Spejderne må kun tage et vist antal skridt med standeren i hænderne. Antal skridt afgøres af banens længde og sværhedsgraden. 

Transportere standeren med snore 

  • Patuljen skal sætte snore fast til et transportmiddel (fx. en papkasse, mælkekasse eller pose). De skal nu alle tage en snor og ved hjælp af at samarbejde transportere standeren over i et afmærket område. 

Lav en sang eller sketch med standeren

  • Patruljen skal samarbejde om at lave enten en sang eller en sketch, hvor standeren  er med. De kan vælge at skrive en ny sang eller lave en parodi på en kendt melodi med sjove tekster, der passer til deres patrulje og stander. Hvis de vælger at lave en sketch, skal standeren have en rolle i handlingen, og patruljen skal opfinde en kort historie, som de kan opføre sammen.

Lave en båd

  • Patruljen skal bygge en båd, der er stærk nok til at holde standeren over vand. De kan både bruge naturmaterialer som grene og blade eller andre materialer som kasser eller snor. Patruljen skal samarbejde om at bygge båden solidt nok til, at standeren kan flyde uden at vælte.

Lav fotoløb med standeren 

  • Patruljen skal tage på et fotoløb, hvor målet er at tage billeder af standeren i forskellige scenarier og aktiviteter rundt omkring i området. Lav en liste med sjove, udfordrende eller symbolske steder og situationer, som patruljen skal fotografere standeren i. For eksempel kan billederne vise standeren i naturen, som en del af et teamwork-øjeblik eller i en sjov situation, som patruljen finder undervejs.
Udviklingsområder
Selvstændigt
Intellektuelt
Mærker

Flere aktiviteter

Menu