Vi leger med telte
Store spejdere sover i telte, men et telt er også sjovt at være i om dagen.
Slå nogle telte op, gerne i forskellige størrelser, og brug dem som rum til aktiviteter for familiespejderne. Det kan fx være:
- Kimsleg, Hvor der ligger et antal genstande under et tæppe. Man får 2 minutter til at se og huske på genstandene. Derefter bliver tæppet lagt tilbage. Så skal man nævne så mange genstande under tæppet som muligt.
- Fortællehule - hør en god historie
- Del af forhindringsbane - kryb gennem tunnelteltet
- Rum til stille, fælles aktivitet, fx at tegne eller prøve at binde knob
- Lydleg - nogen laver lyde indenfor, og de andre skal udenfor gætte, hvad lyden kommer fra