Den gode historie: Ny hytte efter to års arbejde

Søndag den 11. juni kunne de små spejdere i fællesskab klippe silkesnoren til KFUM-Spejdernes nye hytte i Vemmelev. Bag den festlige dag lå flere års arbejde.

Der var fuldt hus med deltagelse af 80 børn, forældre og gæster, da KFUM-Spejdernes enhed i Vemmelev vest for Slagelse holdt indvielse af deres nye hytte. Enheden er en satellitenhed under Sct. Michael Gruppe i Slagelse. Store spejdere fra Slagelse, hvoraf mange startede som små i Vemmelev, lavede en masse sjove aktiviteter for både børn og voksne.

Den nye hytte består af et hovedhus med en lille sal med tekøkken, handicaptoilet og gang med depotplads. Dertil er der en overdækning med skur til materialer.

Langt forarbejde

Arbejdet med at få etableret hytten i Vemmelev har stået på en del år. Grunden er lejet af Naturstyrelsen og ligger tæt op ad en fredsskov, så byggeriet har krævet en del særlige tilladelser. Derudover har det krævet et stort stykke arbejde at rejse pengene. Den nye hytte er nemlig finansieret af fondspenge alene. Men med god forberedelse og et vedholdende arbejde lykkedes det gruppen at rejse de 1,2 mil. Kroner, som etableringen af hytten har kostet.

Sådan fik de penge

Leo Feldberg har været med til at lave fondsansøgningerne og han har disse gode råd til, hvordan får hul igennem til en fond.

”Det kræver forberedelse af søge penge fra fonde. Man skal sætte sig ind i, hvad de støtter og få tilpasset ansøgningen. Det kræver at sproget står skarpt”.

Gruppen har fået midler fra hele fem fonde: LAG.midlerne, Lokale- og Anlægsfonden, Trelleborgfonden, Rotary og Slagelse Kommune. Naturstyrelsens gave til gruppen på dagen var en massiv egeplanke til bænk.

Læs også:

,

Læs også

Menu