ULK 75 har for mig været et kæmpe vendepunkt i mit spejderliv. Jeg har selv været på Roland 1 og 2, så jeg var aldrig i tvivl om, at jeg også skulle af sted på ULK. Dog fløj tiden lidt for mig. Jeg har altid været aktiv hjemme i gruppen som leder ved forskellige enheder og lavet en del kurser, som endte med at tage ret meget af min tid. Jeg kunne godt mærke, at min interesse i spejderarbejdet lige så stille var begyndt at dræne mig mere, end det gav. Jeg havde egentligt sagt til mig selv, at efter ULK ville jeg stoppe som spejder. Der vendte ULK fuldstændig min tilgang til det at være aktiv spejder.
Fællesskabet på ULK
Først og fremmest var der fællesskabet: Man kunne tydeligt mærke, at alle var der, fordi de var nysgerrige på at lære nyt. Man kom hurtigt ind på hinanden, og alle kunne komme med noget nyt til fællesskabet. Ligesom Roland bliver man på ULK inddelt i patruljer. Det, der nok gjorde patruljelivet på ULK anderledes fra de andre kurser for mig, var fokus på individuel udvikling. Vi satte alle mål for ugen, med sparring fra vore luppe, og delte dem med hinanden i patruljen. På den måde kunne vi hjælpe hinanden med at komme på rette spor, men også give hinanden plads til at udvikle os. For mig blev patruljen hurtigt den trygge kerne i mit ULK - Tak til Hundestejlerne!
Selvom man arbejder og er i patruljer på ULK, så samledes vi stadig med hele kurset. På modulerne blev vi ofte sat sammen med en af de andre patruljer. Det åbnede for ny sparring og venskaber på kryds af patruljerne. På en eller anden vis havnede vi ofte alle naturligt i gården i pauserne. Der blev delt kursusdans, spejderoplevelser og gode grin. Det blev meget hurtigt en boble med anerkendelse og forståelse for hinanden, både fra deltagerne, men også fra stabens side. Dog var der også plads til spas - endda i undervisningen.
Lærerige moduler
Mange af de læringsmoduler, vi var på, var vildt lærerige, men i et legende opsæt. Der var alt fra ledelsesstile gemt i et stort spil af virksomhedsarbejde for den nye spejdershop “SpejderSpeed“ til konflikthåndtering med opstillede scenarier og skuespil fra stabens side. Derudover var der også moduler, hvor vi sad og lyttede, men staben fik det til at være alt andet end skoleundervisning. Et eksempel er, da vi skulle have om FIAT-modellen, og staben havde skaffet en bildør til programoversigt og 3D-printet små biler til at inddele os i grupper. Stabens engagement og formidling gjorde det sjovt at lære nyt eller lære mere om noget, man allerede kendte til.
Igennem hele kurset brugte de os og rummet aktivt i modulerne. Der var nogle, som lavede tegnede oversigter over emnerne, andre som brugte os og vores oplevelser til cases, og det skiftede meget mellem udendørs og indendørs undervisning. Staben gjorde virkelig sit for, at vi kunne deltage på bedst mulig vis i modulerne. Noget af det første, jeg husker, de sagde, efter vi var inddelt i patruljer og kom på plads i Gilwellsalen, var, at vi skulle gøre rummet til vores. Det betød, at mange af os sad og syslede med diverse håndarbejdsprojekter, vi havde med hjemmefra. Jeg var selv en af dem, som strikkede, andre hæklede eller broderede, men det var ikke alle, som havde noget med. Der havde staben sørget for, at der i vores undervisningsbog var en del illustrationer, som kunne farvelægges. Staben på ULK gjorde virkelig meget for, at vi kunne lytte og lære på bedst mulig vis.
Tøjl dit blus
Et af de moduler, som gjorde størst indtryk på mig, var “Tøjl dit blus”. Som nævnt tidligere var jeg klar på at stoppe til spejder. For mig har spejder altid været mit fristed. Som én, der har dyrket en del sport og skulle præstere inden for det, var mit spejderliv et frirum. Dog lige op til ULK følte jeg ikke samme glæde ved at være spejder. Jeg troede, det var, fordi jeg var ved at vokse fra det at være spejder, men der tog jeg fejl.
På modulet blev der talt om ildsjæle. Vi er alle frivillige, der brænder for spejder og den begejstring, der er i spejderarbejdet. En øvelse, der gjorde stort indtryk på mig, var bobleøvelsen. Der var en side med en masse bobler: Her skulle man lave overskrifter med de ting man brugte tid på, fx tropenheden, arbejde, skole. Derefter skulle man lave grønne bobler for positiv energi og røde for negativ energi. Dér sad jeg med en side hovedsageligt bestående af røde bobler. Det gik op for mig, hvor meget jeg egentligt lavede, som jeg ikke følte mig til stede i. Det eneste bestående kun af grønne bobler var ULK. Det var noget, jeg tog videre til refleksion resten af ugen.
Prøv at turde tørre
Dette var et vendepunkt, ikke kun for ugen, men også for mit spejderliv. Det er først nu herefter, hvor jeg skriver denne artikel, at det går op for mig, hvor meget ULK egentlig har betydet for mig. Mange af de kompetencer, jeg fik tilegnet mig på kurset, bruger jeg aktivt hjemme i gruppen og i stabssammenhænge i dag. Derudover er der det store fællesskab, der kom ud af det at tage på ULK: Jeg mødte en masse andre med samme interesse som mig. Selvom vi var forskellige steder i vores spejderliv, kunne vi alle relatere eller give nye perspektiver på det at være spejder.
Én ting er de kompetencer, man får med fra det at tage på ULK, men en anden er de mennesker, man møder. Jeg har fået mange nye venskaber med fra ULK, som jeg stadig ses med og har kontakt til i dag.
Så hvis man nu skulle gå med tanken om at tage på ULK, kan jeg kun anbefale det! Om det er fordi, man gerne vil lære nyt, savner at tage på kursus, møde nye mennesker eller er lidt, ligesom jeg var, i tvivl om hvorvidt man skulle fortsætte sit liv i spejderverdenen. Til det kan jeg kun citere ULK-sangen: “Prøv at turde tørre!”
