Open Call: Bliv en del af Gruppesite

Lige nu er arbejdsgruppen for Gruppesite på udkig efter 1-2 nye medlemmer, der vil være med til at udvikle og vedligeholde Gruppesite.

En spejder med en computer
Foto: Johny Kristensen

Har du teknologisk flair? 
Har du tid og lyst til at lære noget nyt?
Har du lyst til at være frivillig på et helt konkret projekt?

Så er Gruppesite-arbejdsgruppen måske lige noget for dig! Her arbejder vi med at hjælpe grupperne til at få det bedste ud af deres lokale hjemmeside, samtidigt med at vi kommer med nye idéer og udviklingsprojekter til Gruppesite. Gruppen står lige nu overfor et skifte fra at have lagt meget fokus på overgangen fra det gamle gruppesite til det nye, og nu skal vi have fokus på udvikling og udtryk. 

Om dig

  • Du er KFUM-Spejder og over 15 år
  • Du er frisk på at afholde workshops og webinarer for at hjælpe grupper rundt om i Danmark godt i mål med deres gruppesite.
  • Du behøver ikke at have erfaring med arbejdsgrupper
  • Det er et plus, hvis du er vant til at arbejde i WordPress - måske du står for gruppesite i din egen gruppe?

Som med alt andet spejderarbejder arbejder vi med learning by doing, og du skal nok få støtte og sparring, når du skal lære om gruppesite. Du behøver ikke at vide noget på forhånd - du kan sagtens lære alt det, du skal bruge, fra bunden.

Hvem er vi?

Gruppesite-arbejdsgruppen består pt af tre frivillige, som løfter supportopgaven. Vi hjælper grupperne til en lettere spejderhverdag. Når man har et velfungerende gruppesite, hvor udtryk og integrering spiller, gør det det fx nemmere for grupperne at planlægge, skabe opmærksomhed om deres gode arbejde og rekruttere nye medlemmer og frivillige.

Teamet er godt klædt på til at løfte de grafiske og tekniske opgaver. Og lige nu leder vi efter 1-2 spejdere, der vil være med. Vi mødes primært digitalt, og vores arrangementer er oftest webinarer, men vi afholder også kurser, fx på Linien Ud. Vi er en erfaren arbejdsgruppe, der har et tæt samarbejde med de ansatte i korpskontorets udviklings- og kommunikationsafdelinger, og vi glæder os til at byde nye spejdere velkomne.

Hvad er gruppesite?

Gruppesite er her, hvor gruppernes lokale hjemmesider udspringer fra. 

Som en del af gruppesite vil du fx:

  • lave webinarer og kurser om brug af gruppesite
  • yde support for grupper
  • komme med idéer til forbedringer 

Har du lyst til at være med?

Hvis du synes, det lyder spændende, er du velkommen til at deltage i vores næste møde og høre, om det er noget for dig. Du kan også komme og møde os på korpsweekenden den første weekend i november.

Kontaktperson: udviklingskonsulent Thomas Olsen på thomas@kfumspejderne.dk eller på 22 22 94 22.

,

Læs også

Menu