En af de sidste dage i september blev noget ganske særligt for familien Falkenberg-Larsen fra Bisp Absalon gruppe i Sorø. De modtog nemlig Sorøs Kommunes kollektive Frivillighedspris for deres spejderarbejde. Frivillighedsprisen gives hvert år til borgere, der gennem deres frivillige arbejde gør en forskel i kommunen, og det må man sige er tilfældet for familien. Deres store engagement i Bisp Absalon gruppe skaber nemlig fritidsaktiviteter og fællesskaber for masser af børn og unge i Sorø.
En familie med historie
Familien består af Hans-Henrik og Pia samt deres to børn, Maria og Rasmus, og tilsammen har familien været spejdere i imponerende 102 år, og heraf er 80 af dem med en form for lederansvar. Det var Hans-Henriks forældre, der i sin tid startede Bisp Absalon gruppe ved Frederiksberg i Sorø, og Hans-Henrik har nu selv været med i 48 år - gruppen i Sorø har altså været en del af hans liv lige fra begyndelsen. Pia har været spejder i 39 år, og parrets børn er dermed født ind i spejderverdenen og har været med, siden de var helt, helt små.
Og deres engagement bliver endnu mere synligt, når man kigger på familiens samlede ledererfaring. De fire spejdere deler næsten alle gruppens enhederne imellem sig: Pia er bæverleder, datteren Maria er med i tre forskellige enheder, sønnen Rasmus er med i to og Hans-Henrik har én enhed og er derudover også gruppeleder. Sådan har det været i mange år, for børnene har nemlig været med som medhjælpere, så snart de har kunnet tage et frivilligt ansvar.
Spejderliv på højniveau
Når man er en del af familien Falkenberg-Larsen, er man ikke blot spejder til de ugentlige møder:
“Vi lever som spejdere, vi tænker som spejdere.” fortæller Hans-Henrik.
Hver fredag har familien en fast aftale om, at aftensmaden skal laves over enten grill eller bål. Det hænder, at den slags aftener eskalerer lidt, og en forholdsvist simpel aktivitet for en inkarneret spejderfamilie som at tage eat out-mærket kan blive omstændigt. Hans-Henrik fortæller, at mærket indebærer madlavning af en hovedret med to komponenter over bål. Men når familien Falkenberg-Larsen går i gang, ender det med treretters menu, der står på mac’n’cheese, farmer steak, coleslaw, bearnaise og applepie, alt sammen over bål, alt sammen for at blive dygtigere:
“Vi vil gerne udvikle os selv hele tiden. Hvis vi bliver klogere, kan vi give børnene mere.”
Familie, fællesskab og frivillighedsprisen
Nyheden om, at de var blevet nomineret til årets frivillighedspris, var noget ganske særligt. De var blevet bedt om at stille op til et interview op til uddelingen, og her fandt de ud af, at det var forældrene til børn i gruppen, der havde indstillet familien til prisen. Det er noget, der gør hele situationen ekstra særlig for familien, for det er et tydeligt tegn på, at deres spejderarbejde bliver værdsat af dem, det hele handler om, nemlig børnene.
På den store dag var de alle fire naturligvis mødt op i uniformer og blev både stolte og glade for anerkendelsen, da de fik overrakt prisen:
“Det var lidt specielt at få en pris sammen som familie. Vi arbejder sammen som familie, og i fællesskabet er vi stærkest. Det, der driver vores familie, er, at hvis vi gør tingene sammen, går det bedst. Det er jo også det, der er spejderidéen,” fortæller Hans-Henrik.
Mere end bare ugentlige møder
Familien er en stor del af Bisp Absalon gruppe, og gruppen er ligeledes en stor del af familien. Det er tydeligt at fornemme gennem den historie, familien har. Fx var Hans-Henrik ulveleder i 1980’erne, og den ulveflok endte med at blive en flok voksne, som han dannede en rejseklan med, for at de kunne tage på lejre og interrail og opleve verden sammen:
“Det er særligt at se, at vores medlemmer ikke bare er spejdere om tirsdagen. De er det i deres DNA - det er jo også noget af det, der driver værket.”
Rejseklanens eventyr kan du høre meget mere om i Spejderliv-podcasten i afsnittet, der hedder “Rejsen til den nordligste McDonalds”.
Men det er ikke kun de nu voksne ulve fra Sorø, der har taget spejderlivet til sig. Bæverne i Bisp Absalon gruppe har fået påbud fra deres skole om, at de kun må have uniform på om onsdagen, når de også har bævermøde - ellers havde de den nemlig på til dagligt. Det har så resulteret i, at børnene er begyndt på tørklædemærket, så de i det mindste kan have dét på hver dag. Og det er jo verdens bedste reklame, som Hans-Henrik selv påpeger. I år har de måtte lave venteliste på både bæverenheden og ulveenheden:
“Det er fantastisk, og vi tror, det er fordi, det lykkes os at lave et fællesskab med børnene. At de føler sig velkomne.”
Familieliv og spejderliv går hånd i hånd
Hjemme hos familien Falkenberg-Larsen er spejder noget, man er hele tiden. Med inspiration fra rejseklan-dagene er det fx sådan familien holder mest af at rejse, nu hvor børnene, Maria og Rasmus, er blevet større. For nylig har de eksempelvis været i Suolahti i Finland og holdt spejdermøde for en lokal gruppe, mens de var på ferie. Når man spørger Hans-Henrik, hvad der er det bedste ved at være spejdere sammen som familie, står svaret helt klart for ham:
“Det bedste ved at være spejdere sammen som familie er det der med at give videre til børnene. Sammen gør vi vores og ser idéen i at gøre noget for andre.”
