På landsmødet 2022 kom en del af programmet til at handle om KFUM-Spejdernes formål. Læs hvorfor her.

Derfor skal vi tale om formålet

Af Tobias Simonsen, forperson i KFUM-Spejderne

På det ekstraordinære landsmøde i 2020 blev hovedbestyrelsen pålagt at afdække, om der er behov for en opdatering af KFUM-Spejdernes § 3-4 omhandlende KFUM-Spejdernes formål og arbejdsform. Hovedbestyrelsen har siden afholdt både online dialoger og workshops på landstræf om KFUM-Spejdernes formål, og har konkluderet at KFUM-Spejdernes formål optager mange, og at der er et ønske om at fortsætte samtalerne om KFUM-Spejdernes formål.

Samtaleværktøj til grupperne

Hovedbestyrelsen har derfor besluttet at fortsætte dialogen om formålet endnu to år men nu i en større skala. Hvor vi de seneste to år har taget temperaturen på et eventuelt ønske om at drøfte KFUM-Spejdernes formål, bliver der nu igangsat forskellige aktiviteter de kommende to år, som i større skala skal give flere mulighed for at tale med om formålet. Dette sker igennem et formålsmærke og samtalekort, som I har modtaget i korpsudsendelsen.

Helt grundlæggende taler vi om formålet, fordi det er vigtigt, at vi ved, hvorfor KFUM-Spejderne er sat i verden, samt at vi gør os tanker om, hvordan de spejderaktiviteter, vi laver, understøtter KFUM-Spejdernes formål. Samtalerne de næste to år, skal munde ud i konkrete forslag til ændringer af formålet, hvis sådanne kan udledes af samtalerne de næste to år, men det er i sidste ende landsmødet i 2024 som skal beslutte, om formålet skal opdateres.

Samtalen er vigtig

Det er således ikke nødvendigvis hensigten, at formålet skal opdateres, men det vigtige er samtalerne, som skal hjælpe den enkelte spejder og spejderleder med i højere grad at kunne sætte ord på, hvorfor man er spejder, og hvordan vores spejderaktiviteter bidrager til en positiv udvikling hos det enkelte medlem og for samfundet generelt.

Hvis vi bliver bedre til at sætte ord på, hvordan KFUM-Spejderne rykker verden med vilje, vil det enkelte medlem opleve større mening og stolthed i spejderarbejdet, og spejdergruppen vil have lettere ved at vælge mellem samarbejdspartnere og planlægning af program, fordi den enkelte spejdergruppe er klar over, hvad spejdergruppen ønsker at give videre til gruppens spejdere.

Sådan arbejder vi med formålet

Landsmøde 2020

• Beslutning om at kigge på formålet.

Landstræf 2021

• Workshop for at afveje stemning i forhold til, om der er ønske om at ændre formålet.
• Overvejende stemning for at ændre det og understregning af vigtigheden af en grundig inddragelse af medlemmer. Der laves en liste med folk, der er interesserede og som gerne vil kontaktes/hjælpe, når der sker nyt i processen.

Landsmøde 2022

• Lagkageløb med alle deltagerne: Munder ud i en masse ord, der indtastes og tælles. De fire mest nævnte er: Fællesskab, udvikling, ansvar og oplevelser. Ordene grupperes i syv kategorier.
• Efterfølgende modtager grupperne materiale i korspudsendelsen november 2022 til at arbejde videre med for at finde gruppernes bud på et formål. Hensigten med materialet er, at grupperne skal finde centrale ord og indmelde dem via google forms. Det er et ønske, at debatten om formålet skal leve i grupperne, hvor ordene fra lagkageløbet bruges. Kurserne opfordres til at arbejde med formålet og kan få inspiration hos formålspatruljen. Der afholdes i august eller september ’23 en onlinespørgetime om formålsprocessen.
• Workshop for distrikter afholdes i marts og juni 2023 sammen med flere online-spørgetimer.
• På baggrund af beslutningerne på landsmødet stiftes Formålspatruljen. De formulerer forslag til formuleringer, sætninger og udtalelser, der skal debatteres til landstræf i 2023. Dette gøres i et forsøg på at finde formuleringer, værdier og retninger, som medlemmerne kan genkende og finder meningsfulde.

Landstræf 2023

• Fælles aktivitet og åben stand om formålet.
• Der arbejdes med forskellige perspektiver på formålet. Perspektiverne er valgt ud fra tilbagemeldinger fra distriktsworkshops og ud fra hvilke spørgsmål, formålspatruljen behøver svar på for at arbejde videre med processen. Det er vigtigt at få debatteret konkrete ord og formuleringer.
• Under Landstræf 23 vil formålspatruljen være til stede ved en form for stand, hvor der er mulighed for at høre mere om processen og komme med inputs.
• Der arbejdes videre ud fra udbyttet fra Landstræf 23 med fokus på synlighed og nem adgang til konkret information.

Landsmøde 2024

• Frem til landsmødet afholder hovedbestyrelsen flere online-spørgetimer om formålsprocessen.
• Nyt formål blev vedtaget.

Alle børne- og ungdomsorganisation kan komme i situationer, hvor nuværende eller tidligere medlemmer bliver anklaget for seksuelle krænkelser og overgreb mod børn eller besiddelse af børnepornografisk materiale. KFUM-Spejderne arbejder åbent og aktivt for at forebygge dette. 

Samværsregler 

I 2018 vedtog vi, at alle grupper skal udarbejde samværsregler og opdatere dem en gang om året. Samværsregler skal indeholde regler om, hvordan man omgås i spejdergruppen. Reglerne skal først og fremmest beskytte spejderne, men reglerne beskytter også ledere, da der med gode retningslinjer aldrig kan være tvivl om, hvad der foregår. 

Samværsregler giver en fælles forståelse af, hvordan vi omgås hinanden og skaber en atmosfære i gruppen, hvor det er naturligt og accepteret at tale om, hvordan både den enkelte og gruppen lever op til de fælles spilleregler, I har aftalt. Det er vigtig at definere de regler, der giver mening for netop jeres spejdergruppe.

Reglerne skal være enkle og entydige, og de skal være anvisende og ikke formanende. Reglerne skal styrke tilliden i ledergruppen, så der aldrig kan være tvivl om en leders hensigter. Når reglerne skal opdateres, er det vigtigt, at I igen tager dialogen i ledergruppen, så alle har mulighed for at give deres mening til kende, og så reglerne løbende bliver tilpasset til gruppens virkelighed. Når der kommer nye ledere, er det vigtigt, at de introduceres til gruppens samværsregler, og at de er indforstået med at overholde disse. Ligeledes er det altid en god idé at spørge ind til tidligere medlemsskaber og fx indhente en reference i andre foreninger.

Det er vigtigt, at alle kender samværsreglerne, og at de er tilgængelige i spejderhuset, så man altid kan henvise til dem, hvis der er nye ledere, medhjælpere eller nysgerrige forældre. Nogle grupper vælger også at lægge deres regler på hjemmesiden.

Materialer til at starte samtalen

KFUM-Spejderne har udgivet materialet Trivsel og Tryghed sammen med bl.a. De grønne pigespejdere, Det Danske Spejderkorps, FDF og KFUM og KFUK i Danmark. Materialet består ud over hæftet også af 12 samtalekort med konkrete cases og dilemmaer, som kan bruges som udgangspunkt for en snak på fx et ledermøde.

Materialet “Når grænser brydes” er udviklet med henblik på at få gang i snakken om grænsebrydende adfærd eller kommunikation børn, unge og voksne imellem i foreninger, idrætstilbud, skoler mm. Kampagnen er todelt og henvender sig henholdsvis til børn og unge og den voksne. 

En børneattest - også kaldet samtykkeerklæring - er en straffeattest, som indeholder oplysninger om visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år, såsom overgreb eller besiddelse af børnepornografi.

Børneattester

Børneattesten hentes hos Det Centrale Kriminalregister, og er en måde at sikre, at vi hos KFUM-Spejderne ikke har tidligere straffede personer, som er i kontakt med vores spejdere.

Det er vigtigt, at kontrollen i Det Centrale Kriminalregister ikke bliver til en falsk sikkerhed. Svaret viser kun om den undersøgte tidligere har været dømt for seksuelle overgreb mod børn eller har været i besiddelse af billede- eller videomateriale af overgreb mod børn - men siger ikke noget om tidligere mistanker eller sigtelser. Derfor har KFUM-Spejderne også vedtaget, at alle grupper skal have samværsregler som en forlængelse af den lovpligtige indsats mod overgreb og krænkelser. Desuden kan det være en god idé, at gruppen indhenter børneattester hver anden til tredje år for løbende at følge op på, at ingen er dømt. 

Hvem skal der hentes attester for?

Det er lovpligtigt at indhente en børneattest på personer, der som led i udførelsen af deres opgaver, har direkte kontakt med børn under 15 år, og hvis kontakten har karakter af fast tilknytning. Det gælder altså alle spejderledere. Der skal desuden indhentes samtykkeerklæring fra alle medlemmer og medhjælpende ikke-medlemmer fra det fyldte 15. år, hvad enten disse i forvejen er medlemmer, overflyttes fra en anden gruppe/distrikt eller er nye medlemmer af korpset.

Der skal indhentes samtykkeerklæring senest

• tre uger efter, at personen har fungeret og fortsat skal fungere i en sammenhængende periode på mere end en uge eller
• når personen har hjulpet til i spejderarbejdet tre eller flere gange i løbet af tre måneder.

Mistanke om overgreb

Hvis I/du har mistanke om, at en leder har begået overgreb, er det vigtigt, at tage den alvorligt. Ved mistanke om seksuelle overgreb skal den, der har gjort iagttagelsen straks rette henvendelse til gruppelederen eller bestyrelsesformanden. Det anbefales, at man nedskriver de iagttagelser, der er blevet gjort. 

Har man en mistanke eller måske en dårlig mavefornemmelse, er det vigtigt, at man reagerer og ikke står alene med den. Måske står andre i samme situation som dig. Hvis mistanken alene bygger på løse rygter og tvivlsomme iagttagelser, må det nøje overvejes, om det mest rimelige for alle parter i første omgang er at drøfte forholdene med den mistænkte.

Hvis gruppelederen eller bestyrelsesformanden vurderer, at der kan være tale om andet end grundløse rygter, rettes henvendelsen til korpsets kriseberedskab, der rådgiver om det videre forløb, herunder:

• kontakt til den krænkedes forældre 
• drøftelse med den mistænkte
• politianmeldelse og kontakt til sociale myndigheder
• information til øvrige ledere, forældre og spejdere
• evt. kontakt til pressen

Hvis man vurderer, at der er grundlag for at indgive politianmeldelse, skal dette ske hurtigst muligt, og den krænkedes forældre skal straks orienteres herom. Undlad at spille detektiv og overlad i stedet opklaringsarbejdet til politiet og de sociale myndigheder. I tilfælde af en politianmeldelse skal generalsekretæren altid informeres, og den mistænkte leder suspenderes med øjeblikkelig virkning, indtil en eventuel straffesag er afgjort. Falder der dom i sagen, ekskluderes personen som medlem af korpset.

Det er generalsekretæren, der udtaler sig til pressen, hvis pressen henvender sig vedrørende en pædofilianklage. Alle bør derfor henvise til generalsekretæren.

Hvad siger loven?

Når man arbejder med samværsregler, børneattester og forebyggelse af krænkelser og overgreb, kan det være nyttigt at vide, hvad loven siger om emnet.

Straffeloven 

§216 Stk. 2: For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, der har samleje med et barn under 12 år. 

§222; Den, som har samleje med et barn under 15 år straffes med fængsel indtil 8 år.

§222 Stk. 3; Straffen kan skærpes, hvis det er sket ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed.

Træner- og skolelærerparagraffen (forhold til børn og unge, som er betroet én) 

§ 223; Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år. 

Stk. 2; Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje. 

Kommentar: Når man er træner, skolelærer eller lign. funktion har man fået betroet det pågældende barn til undervisning. Det er derfor ulovligt for en spejderleder at have samleje med en person under 18 år, som man er leder for. Det har ingen betydning for lovligheden, at personen under 18 selv er villig eller selv opfordrer til seksuelt samvær. Bestemmelserne gælder uanset, om det er med en person af samme køn.

§ 225; Bestemmelserne §§ 216-223 gælder også, hvis der er tale om andet seksuelt forhold end samleje.

Blufærdighedskrænkelse

§ 232; Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Børnepornografi

Udbredelse: § 235; Den, som udbreder pornografiske fotografier eller film, andre porno-grafiske visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. 

Besiddelse: Stk. 2; Den, som besidder eller mod vederlag eller gør sig bekendt med pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Serviceloven

§ 154; Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. (Kommentar: At få kendskab til kan her også betyde at være ret sikker på.)

Spejdergruppen er omfattet af den almindelig underretningspligt, som gælder for alle borgere. I skal derfor reagere og foretage underretning til kommunen (socialforvaltningen), hvis I bliver opmærksomme på et sådant forhold. Spejderledere har tæt kontakt til mange børn og unge, og derfor stilles der krav om en særlig opmærksomhed og handling fra vores side ved mistanke om, at et barn ikke trives på grund af de omstændigheder, der svarer til paragraffen. Men spejderledere er hverken uddannede fagpersoner eller ansatte og har derfor ikke såkaldt skærpet underretningspligt.

KFUM-Spejderne i Danmark er af den overbevisning, at det er vigtigt, at spejderledere er i stand til at yde førstehjælp. Derfor anbefales det at ledere jævnligt opdaterer deres førstehjælpskundskaber.

Det er vigtigt, at spejderledere kan yde førstehjælp

KFUM-Spejderne i Danmark er af den overbevisning, at det er vigtigt, at spejderledere er i stand til at yde førstehjælp. Derfor anbefales det at ledere jævnligt opdaterer deres førstehjælpskundskaber.

Generelt anbefales ledere som minimum at have deltaget i kurset "førstehjælp for voksne med ansvar for børn" eller "førstehjælp med særligt ansvar" som følger Dansk Førstehjælpsråds retningslinjer.

Som spejderleder kan du have brug for at tage hånd om børn med handicap eller særlige behov. Her finder du pjecer, råd og vejledning, som kan hjælpe dig videre. 

Som spejderleder kan du have brug for at tage hånd om børn med handicap eller særlige behov.
Her finder du pjecer, råd og vejledning, som kan hjælpe dig videre. 

Diabetes Foreningen - Fakta om børn og diabetes. Her finder du også hjælp til førstehjælp, blodsukker og måling.

Danske Døves Landsforbund - Hvad vil det sige at være døv, samt gode råd. 

ADHD-Foreningen - Her kan du finde pjecer og film om ADHD

Dansk Blindesamfund - Personlige historier, tips og gode råd

Astma- Allergi Danmark - Her finder du blandt andet pjecer om madallergi og astma 

Dansk Epilepsiforening - Herunder kan du finde spørgsmål og svar samt information om epilepsi og førstehjælp

Landsforeningen for Autisme - Fem gåde råd om, hvordan du hjælper et barn med autisme

Landsforeningen LEV - Kort introduktion til hvad det vil sige at være udviklingshæmmet, samt links til mere litteratur

Gode råd til nærvær og omsorg for børn i sorg

Hvis du savner bestemte informationer, kan du kontakte info@kfumspejderne.dk 

At blive mobbet betyder, at man føler sig udsat for andres negative adfærd over længere tid, og at man ikke er i stand til at forsvare sig imod denne adfærd.

Mobbefrit fællesskab

Både børn og voksne kan blive udsat for mobning, og det kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende person. Hos KFUM-Spejderne stræber vi efter, at spejdergruppen skal være et mobbefrit fællesskab. Vi opfordrer derfor vores grupper til at gribe ind og stoppe mobning, hvis det bliver observeret i gruppen samt at lave en mobbepolitik. Samværspolitikken kan hjælpe jer som gruppe med at blive enige om, hvordan I skal håndtere mobning. 

Lederne har et ansvar

I de tidlige pubertetsår bliver børn mere bevidste om hinanden samtidig med, at de bliver mere forvirrede over, hvem de selv er. Derfor ser man ofte grovere drillerier og mobning dukke op på mellemtrinnet i folkeskolen. Det er derfor vigtigt, at børnene tidligt bliver vænnet til at håndtere konflikter, så man undgår, at de udvikler sig yderligere. Det er her vigtigt at huske på, at de børn, vi har med at gøre til spejdermøderne hver uge, jo er de samme skolebørn, som måske har mobning tæt inde på livet i skolen. 

Alle de voksne som børn omgås hver dag har et ansvar for at lægge mærke til tegn på mobning og gribe ind overfor dem. Også selvom man som leder kun har ansvar for børnene to timer mandag aften. Hvad nu hvis det netop var i disse to timer, at den værste mobning udspillede sig, så det endte med gråd eller måske endda slåskampe? Ofte tager børnene deres problemer fra skolen med til spejder, hvis det er de samme mennesker, de omgiver sig med begge steder. Derfor bør man være opmærksom på de mindste tegn på mobning ude i spejdergrupperne. Det er også en vigtig opgave, at man til spejder styrker børnene i at have empati for andre og opfordrer dem til at gribe ind og hjælpe mobbeofferet. KFUM-Spejdernes pædagogiske målsætning “børn lærer og leder børn” giver børn og unge mulighed for, i en tidlig alder, selv at erkende og regulere interne konflikter. Dermed skabes en forståelse af fællesskabets betydning. Inddelingen i små grupper helt fra seksårsalderen er med til at skabe en erkendelse af, hvordan alle i en gruppe er nødvendige for et velfungerende fællesskab. På den måde understreges det, at alle i gruppen skal behandles med den respekt alle fortjener. Spejdergruppen skal være et frirum for et eventuelt mobbeoffer og give en mulighed for andre venskaber. 

Hvis der er børn, som er særlig grove i deres adfærd over for andre, kan man som leder tage fat i forældrene. Hvis den grove adfærd ikke kun findes til spejder, er det en mulighed at sætte et møde op med både barnets forældre, lærere, spejderledere, fodboldtrænere osv. Sammen kan I lave fælles aftaler om, hvordan adfærden skal håndteres og hjælpe barnet med at styre i den rigtige retning. Som spejderleder kan du også hjælpe mere end du aner ved blot at bakke op om det enkelte barn og gribe ind, hvis der er konflikt i gruppen. 

Den 25. maj 2018 trådte en ny europæisk persondataforordning i kraft. Den har betydning for, hvordan vi registrer, opbevarer, deler og sletter oplysninger om vores spejdere, pårørende og andre fx medlemmer af grupperådet.

Persondataforordning

Den 25. maj 2018 trådte en ny europæisk persondataforordning i kraft. Den har betydning for, hvordan vi registrer, opbevarer, deler og sletter oplysninger om vores spejdere, pårørende og andre fx medlemmer af grupperådet.

For at sikre at gruppen overholder den nye lovgivning, har vi samlet relevant viden, vejledninger og skabeloner på siden. Du finder blandt andet

• en introduktion til persondataforordningen,
• en behandlingsfortegnelse til at danne overblik over jeres data,
• en større guide til persondataforordningen fra Center for frivilligt socialt arbejde og
• et forslag til privatlivspolitik

Introduktion til persondataforordningen

Persondataforordningen er en europæisk lov, som gælder i alle EU-lande, herunder også Danmark. Loven har til formål at beskytte europæiske borgeres personoplysninger og beskriver derfor regler for, hvordan man som virksomhed, forening osv. må behandle personoplysninger.

Hvad er persondata?

Persondata er data, som kan henføres til en person. Man skelner mellem to typer af persondata: Almindelige persondata og følsomme persondata.

Almindelige persondata kan være et navn, et medlemsnummer, en mailadresse eller billeder. Følsomme personoplysninger er oplysninger om bl.a. race, etnicitet, politisk, religiøs og filosofisk overbevisning samt helbredsoplysninger.

De fleste persondata i gruppen er almindelige persondata. I det tilfælde skal vi kunne fortælle, hvordan og hvorfor vi behandler dem. Helbredsoplysninger (som allergier, skader og lignende) er følsomme persondata, som vi skal være ekstra opmærksomme på, hvem vi deler med og opbevarer. Ligeledes kræver det et samtykke fra spejderen eller forældre/værge, for at vi kan håndtere det. Sådan et samtykke er i de fleste tilfælde allerede registreret i Medlemsservice.

Gruppen som dataansvarlig

Det er gruppen, som er ansvarlig for, hvordan persondata bliver håndteret. Ligeledes er det gruppens ansvar, at det sker efter reglerne. I skal derfor sørge for, at

• I har ret til at behandle data, I indsamler
• dem I indsamler på, ved det og ved, hvad I bruger oplysningerne til
• I kun bruger data til det formål, det er indsamlet
• I sletter data, som I ikke længere har brug for
• I opdaterer forkerte oplysninger
• I beskytter og overvejer, hvem der har adgang til data

Retten til at behandle data kan være sikret gennem

• Samtykke. Fx samtykke i Medlemsservice til at håndtere helbredsoplysninger eller samtykke til portrætbilleder.
• Opfyldelse af kontrakt. Fx håndtering af oplysninger i forbindelse med kontingentbetaling.
• Retslig forpligtelse. Fx oplysninger som gruppen skal gemme for at kunne søge kommunalt tilskud.
• Interesseafvejning. Fx at bede om kontaktoplysninger på pårørende i tilfælde af uheld ved lejre og ture.

Overblik over persondata

For at leve op til forpligtelserne som dataansvarlig skal gruppen sikre et overblik over persondata. Her skal I kunne redegøre for, hvor I har data og supplerende oplysninger om, hvilke data I har, hvorfor og på hvilket grundlag I opbevarer dem og i hvor lang tid.

Eksempelvis har spejdergrupper primært persondata i Medlemsservice, men det kan også andre steder fx på papir, i dokumenter på dropbox, Google Drev eller lignende.

Til at få overblikket kan I bruge behandlingsfortegnelsen, som kan downloades i menuen til højre.

Databehandleraftaler

Når vi behandler personoplysninger på tværs af virksomheder og foreninger, eksempelvis medlemsdata i Medlemsservice, skal der være en databehandleraftale mellem dataansvarlig (gruppen/distriktet) og databehandler (Medlemsservice/KFUM-Spejderne).

Grupper og distrikter modtager en databehandleraftale fra korpset til underskrift i begyndelsen af september 2018.

Men vær opmærksom på, at det også kan være nødvendigt at lave en databehandleraftale med andre end korpset, hvis I opbevarer persondata udenfor Medlemsservice hos eksempelvis Google, Mailchimp og Dropbox.

Den store guide

Persondataforordningen indeholder mange punkter, men med ovenstående er I godt på vej til at overholde loven. Hvis I har lyst til at dykke mere end i det, kan I få et overblik hos Center for frivilligt socialt arbejde, som har udgivet en guide om persondataforordningen til frivillige foreninger.

Læs guiden her.

Privatlivspolitk

KFUM-Spejderne i Danmarks privatlivspolitik er blevet opdateret i forbindelse med persondataforordningen. Du kan læse den her. Her kan du også finde inspiration til at lave gruppens egen privatlivspolitik.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@kfumspejderne.dk.

Læs mere

• Oversigt over alle Datatilsynets vejledninger og skabeloner
  Herunder bl.a.:
• Generel information om Databeskyttelsesforordningen
• Samtykke
• Dataansvarlige og databehandlere
• Vejledning om fortegnelse
• Registredes rettigheder
• Datatilsynets råd om brug af billeder på internettet

Spejderne er en global fredsbevægelse, og i den aktuelle urolige tid behøver vi stå sammen om at udvise vores sympati og støtte. Igennem solidaritetshandlinger kan vi støtte fredelige kræfter i Ukraine, der hjælper landets børn og deres familier i denne krisetid.

Lige nu har mange børn og unge spørgsmål til situationen i Ukraine. Derfor har vi oprettet denne side, som du som leder, kan bruge, når du skal planlægge det ugentlige spejdermøde, hvor du møder spejdernes mange spørgsmål og følelser. Vi har også samlet links til indsamlinger og initiativer. 

Guide til at tale med børn om krigen i Ukraine

Her henviser vi til Børns Vilkår

Indsamlinger

Meldingerne er, at der ikke er brug for indsamling af tøj, udstyr mm. I øjeblikket er der behov for økonomiske bidrag. Hvis man har indsamlet tøj, udstyr mm. kan man give det til en genbrugsforretning, hvor overskuddet går til katastrofen i Ukraine.

Vi anbefaler at man bruger en af følgende indsamlinger:

• Verdensspejderbevægelsens egen indsamling: donate.scout.org/project/3c3100ed-95ad-4ae9-b8e8-c168263c13ed
• Røde Kors: www.rodekors.dk/stoet/katastrofeberedskab
• Folkekirkens Nødhjælp - deltag i Sogneindsamlingen 13. marts eller donér online: www.noedhjaelp.dk/indsamling
• Støtte-spejdermærker: Overvej at sende økonomiske donationer direkte fremfor at sælge støtte-spejdermærker - på den måde kommer det højest mulige beløb videre til de ukrainske spejdere og borgere. Dog har den ukrainske spejderorganisation sat sit nationale tørklæde til salg, som kan købes her.

Ukrainske flygtninge i Danmark

Der er nu kommet ukrainske flygtninge til Danmark. Overvej derfor i spejdergruppen om I kan byde ukrainere velkommen til jeres spejderaktiviteter, så ukrainerne får en god start på livet i Danmark. Spejderaktiviteterne for ukrainske flygtninge kommer potentielt til at skulle koordineres sammen med den lokale kommune. Hold derfor øjnene åbne på kommunens egne kanaler. Hvis I har ukrainere i spejdergruppen som skifter adresse/by, så skriv til tobias@kfumspejderne.dk så vi kan hjælpe med at finde en spejdergruppe til ukrainerne i den nye by de skal bo i.

• Bliv Røde Kors Parathjælper ved at gå ind på linket. I kan sætte kryds i boksen: Opgaver hvis der opstår behov i forbindelse med kriser i Danmark? Og skriv ”Ukrainefrivillig” øverst i feltet ”egne bemærkninger”.
• Stormøder i kommunerne: I de her dage holder flere kommuner stormøder, hvor civilsamfundet bliver inviteret med til at drøfte hvordan man kan hjæple ukrainske flygtninge i sin kommune. Stormøderne findes ikke på én side hos Kommunernes Landsforening, så grupper og distrikter opfordres til at kontakte egen kommune eller kigge efter stormøderne på den lokale kommunes hjemmeside. Del gerne informationerne fra stormøderne med næstformand Tobias Simonsen på tobias@kfumspejderne.dk, så vi har så meget viden om indsatserne som muligt.
• Søg fripladsordning så de ukrainske børn og unge kan blive medlem af KFUM-Spejderne. I kan enten søge fripladser via linket eller høre jeres kommunale fritidskonsulent om den lokale kommunes friplads muligheder. Desuden har organisationer som eksempelvis også BROEN Danmark mulighed for at støtte med udstyr og hvad der ellers er brug for.

Forsikring af ukrainske flygtninge

Topdanmark, som KFUM-Spejderne er forsikret hos, har valgt at lade de ukrainske børn der ønsker at være spejdere, blive medforsikret på KFUM-Spejdernes police. Det betyder, at ukrainske børn og unge som ønsker at gå til spejder hos KFUM-Spejderne, er dækket på samme måde som medlemmer af KFUM-Spejderne, selv om de ikke betaler kontingent.

Læs Verdensspejderbevægelsens støtteerklæring

www.scout.org/WOSM-statement-Ukraine

Spørgsmål

Har du spørgsmål eller input til KFUM-Spejdernes indsatser omkring krigen i Ukraine, kan næstformand Tobias Simonsen kontaktes på e-mail: tobias@kfumspejderne.dk.