
Bålkok
Formål
Spejderne lærer at udnytte bålet til forskellige former for madlavning.
Derfor gør vi det
Spejdermad er ikke kun noget, der koges i en gryde. Det kan også være lavet i ovn, på spid, på sten eller i gløderne. Det afprøver spejderne gennem aktiviteterne.
I kan vælge at følge aktivitetsforslagene nedenfor, eller I kan vælge andre aktiviteter, der også opfylder mærkets formål.
Aktivitetsforslag
1. Tilrettelæg et bål, som passer til den menu, I vil lave.
2. Aftal regler for god hygiejne ved madlavning på bål.
3. Planlæg en menu med 2-3 retter, lav budget, køb ind og lav maden.
4. Steg kød, fisk eller grøntsager på spid.
5. Bag brød i jordovn, gryde eller på sten.
6. Prøv grubestegning.
7. Lav røget fisk eller rygeost.
8. Lav en dessert over bål eller i gløder.
9. Tilbered et måltid med flere retter uden brug af gryder eller pander, fx på spid eller i gløder.
10. Find planter i naturen, der kan bruges i jeres madlavning.