Aktivitet

Unfair dag

Foto: Johny Kristensen

Mål:

Deltagerne bliver i løbet af aktiviteten udsat for medgang og modgang. De skal opleve følelsen af jalousi. De skal lære at sætte ord på deres følelser og indgå i en dialog om, hvordan man agerer i en given situation.

Forberedelse:

Aktiviteten tager udgangspunkt i 3 patruljer.
Deltagerne deles ind i patruljer med ca. 5 på hver hold. I dette tilfælde 3 patruljer. Der skal laves 3 firkantede “øde øer” af markeringbånd. De kan med fordel sættes fast i jorden med pløkker.

Beskrivelse:

Mødet forløber således, at hver patrulje får tildelt en øde ø. Den ø skal de sidde på under hele aktiviteten. Mens de sidder der, oplever de tre situationer:

  • 2 patruljer skal vaske op, mens den 3. patrulje spiser dessert.
  • 2 patruljer får taget deres overtøj fra sig, mens den 3. patrulje får tæpper og varm kakao.
  • 2 patruljer får rosiner og figner, mens den 3. patrulje får slik og flødeboller.

For hver situation, lederen opstiller, skal det være en ny patrulje, der får det bedste. Den patrulje, der har det godt, må gerne hovere. Brug de sidste 10 min. af mødet på at evaluere ved at lade hver person skrive de følelser, de har oplevet i løbet af mødet, på post-it-sedler.

Tid
60 – 90 min
Deltagere
6
25
Udviklingsområder
Følelsesmæssigt
Socialt
Mærker

Flere aktiviteter

Menu