Aktivitet

Skrump en dåse

Foto af Jeppe Carlsen

Skrump en dåse

Mange ved sikkert, hvad en eksplosion er eller har set dem på film. Ved denne aktivitet bli- ver spejderne introduceret til, hvordan tryk fungerer, og hvordan ting kan implodere ved ændring af varme og dermed tryk.

Implosion er det modsatte af eksplosion. En eksplosion sker, når noget bliver meget varmt, og ting udvider sig, f.eks. i en lukket beholder, hvor trykket kan blive for stort. Implosion er det modsatte. Her bliver noget nedkølet og vil derfor fylde mindre, og det gør, at trykket falder. Så kommer der en forskel på trykket inde i beholderen og uden for beholderen, hvilket resulterer i, at behol- deren krøller sammen.

Sådan gør du

  1. Fyld en balje med koldt vand.
  2. Fyld lidt vand i bunden af dåsen.
  3. Saml trangiaen, og tænd flammen.
  4. Hold dåsen ind over flammen ved brug af tangen og med åbningen opad.
  5. Lad vandet i bunden af dåsen koge 30-60 sekunder, så dåsen bliver godt varmet op.
  6. Vend nu dåsen med åbningen nedad ned i baljen med vand. Det er vigtigt, at dåsens åbning er helt under vand.
  7. Dåsen skulle nu gerne have krøllet sig sammen. Er det ikke tilfældet, så gentag forsøget. Juster på vandmængden i dåsen, tiden over flammen eller temperaturen på vandet i baljen.

Materialer

  • 1 sodavandsdåse
  • Tang til at holde dåsen
  • Åben ild, men rimelig kontrollerbar. F.eks. en trangia med gasbrænder.
  • 1 balje med koldt vand. Der behøver ikke at være isterninger i, men gerne køleskabskoldt vand.
  • Lidt vand i bunden af dåsen.

Lavet af
Science Pirater
Tid
30 – 60 min
Deltagere
2
25
Udviklingsområder
Fysisk

Flere aktiviteter

Menu