Nepalesisk nudelret

Denne aktivitet giver spejderne mulighed for at udforske den nepalesiske madkultur, opdage nye smage samt ligheder og forskelle fra det danske køkken.

Historie

Opskrifterne er udarbejdet i samarbejde med nepalesiske spejdere, som har stort og bredt kendskab til det nepalesiske køkken og nepalesisk kultur. Opskrifterne er samtidig udarbejdet på Kakani International Scout Center i Nepal under et centerudvekslingsophold på centeret. Det nepalesiske køkken minder generelt rigtig meget om det indiske og tibetanske. Deres retter er især kendt for styrke på smag og krydderier, og disse folkefærd spiser til dagligt meget stærk mad. I Nepal spiser man traditionelt med fingrene og primært med højre hånd. Husk altid den gode håndhygiejne, når du laver mad! Vask hænder flere gange under madlavning!

Sværhedsgrad

Denne ret har sværhedsgrad let. Vi vurderer 30-60 min, alt efter om det laves inde eller ude på trangia eller bål. Læs opskriften og fremgangsmåden igennem og vurder, hvor længe dine spejdere vil være om det

How to nepalesiske nudler

  1. Hak løg, hvidløg og ingefær fint
  2. Hak også tomaterne fint, med hold dem for sig
  3. Varm olien op i dyb pande, evt. en wokpande
  4. Når olien er varm, tilsæt da løg, hvidløg og ingefær
  5. Lad det stege af uden at det bliver brunt
  6. Tilsæt tomater og lad dem koge ud, så det bliver en sovs
  7. Tilsæt de ukogte nudler og også de krydderiblandinger og olier, som hører med til nudlerne.
  8. Hold evt. igen med chilien, hvis nudlerne ikke ønskes så stærke
  9. Lad det simre indtil nudlerne har den ønskede konsistens
  10. Værsgo! Servér som snack eller tilbehør

Ingredienser og materialer til 4 personer

  •  4 pakker instant nudler (af de små, f.eks. YumYum)
  • Krydderierne og olierne fra nuddelpakkerne
  • 2 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk frisk ingefær
  • 2 tomater
  • 1 dl olie
  • 1 chili (kan udelades eller erstattes med chilipulver)
  • 2 skærebrædder
  • 2-3 skarpe knive
  • 2 skåle
  • Dyb pande/wokpande/gryde
  • Grydeske/palet

Nepal Scouts partnerskab

KFUM-spejderne har indgået et partnerskab med Nepal Scouts. Gennem dette partnerskab har du og dine spejdere nu mulighed for at lære mere om Nepals kultur og spejderarbejde.

Hvis du vil se, hvad der ellers er af aktiviteter fra Nepal så søg på “Nepal” i aktivitetsdatabasen. Er du interesseret i at høre mere om partnerskabet, så klik her.

Lavet af
KFUM-spejdernes partnerskab med Nepal Scouts
Tid
15 - 60 min
Deltagere
2
100
Udviklingsområder
Intellektuelt
Socialt

Flere aktiviteter

Menu