Aktivitet

Mindtrap – Naturens geometri

Mindtrap – Naturens Geometri

Formål:

Planlægning, metodebeslutning og udførelse af opgave i en uvant situation. Afprøve reaktionsmønstre i samarbejdssituation ved påvirkning af deltagernes talekraft.

Tidsramme:

25 min. til udførelse – 5 min. til opfølgning.

Opgaven:

Alle deltagere får bind for øjnene og stilles på en række efter hinanden. De lægger hver især venstre hånd på den foranståendes venstre skulder, den forreste lægger sin venstre hånd på instruktørens venstre skulder.

Holdet føres nu til ”indhegningen.” Det er en sekskant, formet ved hjælp af 30 m reb og 6 pinde (deltagerne må ikke informeres om indhegningens form). Deltagerne skal herefter finde et stykke reb, som er placeret inde i indhegningen. De skal med rebet danne en kvadrat, som efterfølgende skal placeres i midten af indhegningen. Imens de udfører opgaven, skal de ikke holde på hinandens skulder.

Instruktøren kan ”styre” de enkelte deltageres dominans ved hjælp af en hat, som lægges på hovedet af en deltager, hvis instruktøren ønsker at dæmpe ham eller hende. Når man har hatten på, må man ikke sige noget. Hatten skifter plads efter behov. Hatten må max ligge 2 min. på en person ad gangen.

Opgaven slutter efter de 25 min. er udløbet, uanset om opgaven er løst, eller når deltagerne mener, opgaven er løst (inden tidens udløb).

Opfølgning og indlæring:

Har deltagerne været tro mod deres planlægning?
Skiftede de retning, hvis ja hvorfor?
Blev patruljen hæmmet af instruktørens indblanding?
Vigtigheden af at ”tænke” opgaven færdig inden udførelsen.

Lavet af
Lars Søgaard
Tid
15 – 60 min
Deltagere
3
9
Udviklingsområder
Selvstændigt
Intellektuelt
Socialt

Flere aktiviteter

Menu