I denne aktivitet udfordrer du som leder børnene i at få en korkprop til at placere sig midt i et glas med vand. I et normalt glas vand, hvor vandkanten er et par centimeter fra glassets kant, så vil vandet klatre lidt op af glassets sider, og derfor vil korkproppen placere sig i kanten af glasset, da den vil finde det højeste punkt i vandet. Fylder man derimod glasset helt op med vand, så vil der bliver dannet overfladespænding, som gør, at der dannes en lille bue af vand over glassets kant. Her vil korkproppen altså placere sig i midten af vandet.
Vand er polært, og det vil sige, at det har en + og en – ende, lidt på samme måde som en magnet. Det danner overfladespænding, da molekylerne skaber en sammenhængskraft, der holder dem sammen. Overfladespænding gør, at vandet kan danne en form for kuppel. Rensebenzin er derimod upolært og har altså forskellige ladet ender og kan derfor ikke danne overfladespænding. Rensebenzin, der ligger på et bord, vil derfor flyde mere ud.