Sæt flere reb op mellem to træer, så der er nogle huller mellem rebbene. Det skal minde lidt om et edderkoppespind.
Spejderne skal igennem hullerne mellem rebene. Der må kun komme en spejder gennem hvert hul. Man må ikke rører ved rebet. Det handler om at samarbejde og kommunikere, så hele patruljen kommer igennem.
Sværhedsgraden kan øges ved at sætte hullerne længere over jorden eller ved at gøre hullerne mindre.
Tag en snak om hvordan det gik og hvordan man kan løse opgaven bedre næste gang. Man kan evt. prøve igen på tid.