Flyverskjul

Flyverskjul leges på en bakke. På toppen af bakken er der 1-2 spejdere/fangere, som hver har en lygte (skal kunne lyse kraftigt).

De går rundt på toppen og lyser. De andre deltagere i legen skal nu snige sig op ad bakken uden at blive opdaget, og nå toppen af bakken, inden fangeren lyser på dem og siger deres navn.
Hvis fangeren lyser på dem og nævner det rigtige navn, skal personen, alt efter hvor lang tid I leger, enten gå ned fra bakken og forsøge at komme til tops igen, eller gå op på toppen og vente, til legen slutter.

Hvis fangeren siger et forkert navn, skal den person, der lyses på, lade som ingenting og fortsætte. Fangeren må ikke gætte på alle, der er med, det er snyd.

Legen er ekstra sjov, når der er sne.

Lavet af
Stephanie Kjærsgaard
Tid
30 – 60 min
Deltagere
5
15
Udviklingsområder
Fysisk
Selvstændigt
Følelsesmæssigt

Flere aktiviteter

Menu