
Hovedbestyrelsen har vedtaget en ny bestemmelse og en tilhørende aftale, som gælder for hele korpset. Hovedbestyrelsen har over de sidste par måneder opdateret korpsets GDPR-dokumentation efter den nyeste udvikling i praksis på området.
For at sikre, at der er styr på GDPR og herunder behandlingen af personoplysninger mellem gruppen, distriktet og korpset, har hovedbestyrelsen vedtaget en bestemmelse, som indfører en aftale om fælles dataansvar mellem de tre niveauer, vi har i organisationen: Korpset – Distrikter – Grupper.
KFUM-Spejdernes souschef, Kristian Rostgaard, udtaler om håndteringen af medlemsdata:
For det enkelte medlem eller gruppe er der ingen forskel i, hvordan medlemsdata bliver håndteret. Men den opdaterede dokumentation afspejler bedre, hvordan vores organisation er bygget op og tydeliggør det i vores GDPR-dokumentation”.
KFUM-Spejdernes medlemsdata er opbevaret sikkert i medlemsservice, der netop er bygget op, så der er styr på, hvem der har adgang til hvilke oplysninger. Det betyder, at de oplysninger, vi skal anonymisere, bliver det helt automatisk. Bestemmelsen og aftalen kan findes på kfumspejderne.dk under ”love og regler”.