I Danmark er det heldigvis en selvfølge, at alle børn skal i skole. Alle får endda en gratis uddannelse. Det er dog ikke alle steder i verden, at det er en selvfølge. Der er steder, hvor ikke alle kan komme let i skole, bl.a. fordi infrastruktur, krige, konflikter og økonomi gør det besværligt at sende børn i skole. Børnene skal i stedet ud at arbejde for at tjene penge til familien, eller hjælpe til med husholdningen derhjemme. Nogle steder sender man også kun drengene i skole, og lader pigerne hjælpe til i huset.
Siden år 2000 er der heldigvis sket enorme fremskridt rundt omkring i verden, og flere og flere kommer i skole, og gennemfører en uddannelse. At sikre, at alle har mulighed for at komme i skole, og udvikle uddannelserne så både drenge og piger får en uddannelse, er i høj grad med til at sikre en stabil og bæredygtig udvikling i verden.
Brætspillet om vejen til skole kræver først, at I laver en spilleplade. I kan enten tegne pladen eller bygge den i stor skala. Pladen skal have 30 felter, med et start- og et målfelt, og tilfældigt spredt ud skal der være 11 udfordringsfelter. Udfordringsfelterne kan I markere med et '?' eller på anden måde gøre synligt, at det ikke er et normalt felt.
For at spille spillet skal I have en “GameMaster”, der kan lede spillet og sikre, at udfordringerne fra udfordringsfelterne forbliver hemmelige.
Spillet går ud på at få alle spillere hele vejen i skole, men når man lander på et udfordringsfelt, skal spillemesteren læse konsekvensen højt. Nogle udfordringsfelter er en fordel, andre har en indbygget ulempe.
Udfordringsfelterne fortæller:
Når I har spillet spillet, kan I via billeder eller kort vise jeres egen vej i skole. I kan prøve at sammenligne det med, hvordan andre spejdere i verden kommer i skole eller til spejder.
I kan også diskutere, hvordan I til spejder udvikler færdigheder og får viden, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling.
Tænk over, hvad infrastrukturen betyder for muligheden for at komme i skole. I Himalaya bor nogle børn så langt fra skolen, at de skal gå 2-3 timer, før de er fremme, det er på små bjergstier og uden nogen skolebusser.