Først og fremmest tak for, at du har lyst til at være en del af den nye gruppebestyrelse i din lokale spejdergruppe. Februar måned er højsæson for nye gruppebestyrelser, når grupperne landet over afholder generalforsamlinger. Dog kan opgaven til tider virke lidt overvældende og uoverskuelig. Derfor vil udviklingskonsulenterne gerne være med til at klæde dig på til din nye arbejdsopgave i gruppen. Det gør vi igennem tre webinarer i løbet af marts måned.
Webinarrækken er både for dig, der for første gang har sagt ja til en opgave i spejdergruppen som en del af bestyrelsen, men også for dig som kommer med en spejderbaggrund ind i gruppebestyrelsesarbejdet. I løbet af tre aftener skal vi omkring mange forskellige temaer som spejderliv, korpset, gruppen, arbejdsopgaver, roller, og til sidst skal vi dykke ned i den store værktøjskasse med planlægningsværktøjer, som kan bruges i rollen som gruppebestyrelsesmedlem.
Dette handler webinarækken om
Webinarets del 1 afholdes den 5. marts kl. 19:30 – 21:00. Temaerne for del 1 er, hvorfor vi er spejdere, korpsets opbygning og gruppens forskellige enheder.
Webinarets del 2 afholdes den 13. marts kl. 19:30 – 21:00. Temaerne for del 2 er bestyrelsens roller og opgaver.
Webinarets del 3 afholdes den 21. marts kl. 19:30 – 21.00. Temaerne for del 3 er værktøjskassen, hvor en række planlægningsværktøjer, som kan bruges i rollen som gruppebestyrelsesmedlem gennemgås.
Hvis du deltog på sidste års webinarrække til gruppebestyrelsesmedlemmer, så vil årets tre webinarer være en gentagelse.
Du tages i hånden og føres trygt ind i en verden af grønne uniformer, glade børn og spejderliv. Vi glæder os meget til at møde dig og byde dig velkommen til din nye titel og arbejdsopgave.