Ungeinvolvering i Saltum

Højt mod nord i Vest-Vendsyssel distrikt ligger spejdergruppen Søfolket i Saltum. Her er de gode til at arbejde med udvikling og til at involvere de unge spejdere.

Unge involvering i Saltum

Denne lørdag i november har gruppen inviteret udviklingskonsulent Sus til at hjælpe med at lede dagen. Solen skinner, og vinden er stille, så det er perfekt vejr (selvom der jo ikke findes dårligt vejr for spejdere…) til at komme ud på løb. På denne udviklingsdag har gruppen ønsket at sætte ekstra fokus på de unges involvering i gruppen. Derfor handler posterne blandt andet om, hvad der motiverer de unge, og hvad der er vigtigt at have fokus på, når man har været en del af gruppen, siden man var bæver og i dag er leder. Det kom der mange gode snakke ud af. En af dem handlede om at sige ja til idéer og ikke altid skyde dem ned med; “Det har vi prøvet, og det gik ikke”. 

Giv plads til at prøve ting af

Hos KFUM-Spejderne i Saltum er de rigtig gode til at give plads til, at de unge spejdere får lov til at prøve ting af, at komme med vilde idéer og at få ansvar tidligt. Et godt eksempel er Phoebe, der er 17 år og det yngste medlem af gruppebestyrelsen. Da hun – efter at have mødt en flok irske spejdere på Scout Scoop på Houens Odde – foreslår, at gruppen skal tage til Irland i 2024, er de andre med på idéen. Så nu er der en spændende international oplevelse i vente for de grønne spejdere i Saltum. 

Læs mere om at involvere unge og give dem ansvar:

  • Læs DUF’s artikel, “7 forhold der har betydning for unges involvering i foreningsdemokratiet” her.
  • Aktiviteten ‘Giv spejderne ansvar’
  • Du kan desuden læse mere om de forskellige uddannelsestilbud, som I i gruppen kan sende jeres unge spejdere afsted på her.
  • Samt finde kalenderen for kommende arrangementer, som fx Scout Scoop her.

Læs også

Menu