Ambitiøse gruppeledere i SYD

To gange om året mødes en flok ambitiøse gruppeledere fra de sydlige distrikter: Nydam, Guldhorn og Hærulf.

Gruppelederne bruger hinanden som sparringspartnere, og det har de gjort i seks år. Ann-Christin, der er patruljeleder for netværket, siger:

“Vi kender hinanden rigtigt godt og kan tale åbent om vores udfordringer. Det kommer ikke uden for netværket”.

Gruppelederne tager opgaven med ledelse meget seriøst og knokler for at skabe gode rammer for lederne, der laver det daglige spejderarbejde. Netværket har gennem årene sat fokus på mange aktuelle temaer, som fx rekruttering, ledersamtaler, bestyrelsesarbejde, og her til septembermødet handlede det om gruppelederens opgaver og ansvar. Når det giver mening, deltager en udviklingskonsulent på mødet, og som Ann-Christin fortæller:

“Konsulenten kan hjælpe med at give gode råd og inspiration, og samtidig kan de også få en finger på pulsen med, hvad der sker ude i vores grupper.”

Nye medlemmer velkomne

I netværket åbner de lige nu op for nye medlemmer og har rakt ud til de øvrige distrikter i syd: Kongeå og Skamling. Netværket mødes to-tre gange om året. De begynder møderne med at spise sammen, og værtskabet går på skift. Møderne koordineres på facebook-siden ‘Netværk for ambitiøse gruppeledere syd’

Det er ikke kun i spejdergrupper i syd, at gruppelederne er ambitiøse – det ser vi heldigvis også i rigtig mange grupper rundt omkring i spejderlandet i KFUM-Spejderne. Opgaven som gruppeleder er omfattende, og man har ofte mange bolde i luften. Derfor kan det også være en god idé at have gruppeassistenter, som kan hjælpe med at løse de mange forskellige opgaver. 

Gruppeledernetværk
Foto: Sus Lynge Dahl

Ønsker du inspiration og værktøjer til gruppelederens opgaver, kan du læse mere her:

Læs også

Menu