Nu er det snart december igen, hvilket betyder julekalendere bliver vist på diverse skærme. Årets nye familiejulekalender på DR1 hedder ’Julehjertes Hemmelighed’, og handlingen foregår i en lille landsby i år 1850. Og en del af optagelserne til julekalenderen er optaget i Tunesien, som vi i KFUM-Spejderne har et godt samarbejde med. Faktisk har KFUM-Spejderne arbejdet sammen med den tunesiske spejderbevægelse siden 2007.
Et dyk ned i Tunesien
Nu kan du blive endnu klogere på Tunesien sammen med DR og Børnenes U-Landskalender, som har besøgt Tunesien. De har nemlig lavet en hjemmeside, hvorpå du kan finde en masse artikler, sjove videoer og andre fakta om Tunesien. Læs sjove fabler, test din viden om Tunesien, få et indblik i et tunesisk barns hverdag og meget og meget mere. Du finder de fede materialer her.