Vild Natur – Fødekæden
Græshoppen skal være hurtig på benene, når den er ude og spise, ellers bliver den selv til frokost. Leg gulspurven efter græshoppen og find ud af hvordan fødekæden fungerer. Legen kræver et større areal.
Del deltagerne ind i hold af 9 græshopper, 4 gulspurve og 2 spurvehøge (eller i lignende forhold, juster på maden, så den passer, lad tiden blive som den er).
- Fordel græshoppens mad (papirstykker) ud over den ønskede bane. Hver græshoppe skal have en mave (en pose på maven).
- Klar til start: Græshopperne starter med at spise.
De samler papirstykker i deres poser, men når der er
gået 30 sekunder, slippes gulspurvene løs. Græshopperne fortsætter med at spise, men er udsat for at gulspurvene spiser dem. Det sker ved, at gulspurvene hapser græshoppens mave (pose). Bliver græshoppen spist, er vedkommende ude af legen. - Når der er gået 30 sekunder, så starter spurvehøgene med at jage gulspurven. Bliver en gulspurv fanget af en spurvehøg, så er gulspurven ude af legen og må aflevere maverne (poserne). Dette varer igen højst 30 sekunder.
Se nærmere på fødekæden og dens energibehov. (Det
naturlige forhold ville være 50 græshopper til 5 gulspurve til 1 spurvehøg). Spurvehøgene skal have fanget minimum 1 gulspurv for at have fået føde nok, ellers dør de af sult. Hver gulspurv skal have spist mindst 3 græshopper, ellers dør de af sult. Græshoppemaverne skal indeholde mindst 30 papirlapper for, at de ikke dør af sult (hold papirerne adskilt).
MERE AT SNAKKE OM:
Græshoppernes maveindhold: De farvede papirstykker repræsenterer græshoppemad med sprøjtegift på. Græshopper må kun have 25% farvede papirstykker, hvis de skal overleve. Gulspurve kan tåle, at 50% af indholdet i de stjålne maver (poser) er forgiftet/farvet, inden de dør. Spurvehøgene kan godt overleve giften, men er 50% af deres græshoppemaver forgiftet, så kan de ikke få unger.
