Aktivitet

Teatersport – variation af kinesisk hvisken

Foto: Johny Kristensen

Denne leg kan f.eks. bruges til lejrbål.

Legen følger samme princip som i hviskelegen “kinesisk hvisken” – også kaldet hviskeleg eller telefonen. I denne version er det bare kroppen, man bruger.

Der skal bruges tre personer; de to skal udenfor døren, den sidste bliver i ”salen”.

Publikum bestemmer et erhverv, et sted og et mordvåben, som person nr. 1 skal mime, når person nr. 2 kommer ind igen. Når person nr. 2 tror, han har gættet det, klapper han person nr. 1 i hånden.

Nr.1 sætter sig ned. Nu skal person nr. 2 mime de samme ting , når person nr. 3 kommer ind.

Når person nr. 3 tror, han har gættet det, klapper han nr. 2 i hånden, og denne sætter sig ned.

Til sidst fortæller nr. 3 publikum, hvad han tror. der blev mimet.

Variation: Hvis det er større spejdere eller ledere, kan man sagtens have 5-6 personer til at udføre legen.

Lavet af
Christina Graversgaard
Deltagere
3
6

Flere aktiviteter

Menu