Ordsprog på nudansk

1) Tilstedeværelsen af overflødig kulinarisk assistance kan forårsage en væsentlig forringelse af fødevarens art, konsistens og sammensætning.

2) Selv en mindre typografisk forskydning i kørebanens overfladeprofil kan medføre en drastisk forskydning af et vehikels massemidtpunkt, at en ulykke bliver den umiddelbare følge.

3) Blandt arten Eqidae kan der, såfremt foderstofforsyningen ikke er sufficient, opstår visse interanimalske interaktioner kendetegnet ved adfærdsmønstre af en overvejende aggressiv karakter.

4) Efter gentagne vertikale forsøg på fysisk kontakt med frugterne af Sorbus aucuparia, udtalte ræven formodning om, at bærrenes ph-værdi var væsentligt lavere end 7.

5) Almenmenneskelige samhørighedsfølelser af ældre dato udviser sjældent eller aldrig begyndende tendens til oxidation.

6) Social nød og økonomisk elendighed er den væsentligste faktor til upåklædte hunkønsvæsners indtræden i tekstilbranchen.

7) Blandt endnu ikke konfirmerede personer af begge køn, der har været udsat for indgående kontakt med og kendskab til forbrændingsprocessers oxidative forløb, næres en udbredt modvilje for gentagen berøring af samme.

8) Væskeemballerede cylindriske beholdere udviser i påfaldende grad omvendt proportionalitet mellem påfyldningsgrad og akustisk evne til lydfrembringende virksomhed.

9) Personer, der er optaget af entreprenørarbejde med henblik på overrumplende underminering af andres geofysiske eksistensgrundlag, må kalkulere med visse væsentlige statiske risici for selv at blive ofre for ovenfor omtalte virksomhed.

10) Individer, der er hensat i transparente domiciler, bør ikke anvende fragmenter af geologisk oprindelse som kasteskyts.

Svar:

1) For mange kokke fordærver maden

2) Liden tue kan vælte stort læs

3) Når truget er tomt, bides hestene

4) ”De er sure”, sagde ræven om rønnebærrene, den kunne ikke nå dem.

5) Gammel kærlighed ruster ikke

6) Nød lærer nøgen kvinde at spinde

7) Brændt barn skyer ilden

8) Tomme tønder buldrer bedst

9) Den der graver en grav for andre, falder selv i den

10) Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus

Lavet af
Bitten Eskerod Madsen
Deltagere
3
9
Udviklingsområder
Selvstændigt
Intellektuelt

Flere aktiviteter

Menu