Aktivitet

Marathonleg

Foto: Johny Kristensen

Formål:

At hygge sig sammen med sine kammerater og få rørt sig.

Forudsætninger:

At deltagerne har et græsareal, som aktiviteten kan foregå på. De skal have mulighed for, at finde ti lege, enten på nettet eller i en af gruppens legebøger.

Forberedelser:

Ti forskellige lege udvælges. Legene skal kunne leges på højst en time. Der er mange legedatabaser på nettet, og gruppen har sikkert flere bøger med lege. Vælg en bog eller se på nettet og udvælg ti lege. Det kan gøres ved lodtrækning så man ikke ved hvad legene handler om inden man går i gang. Find de ting der skal bruges, print legene ud. Der kan evt. være en ny deltager som legeleder til hver leg, så man nemmere kommer i gang med den enkelte leg. Legelederne bruger ti minutter til at lære sin leg før legemaratonet begynder.

Metode:

At lege ti lege i træk er lige så hårdt som det er sjovt. Legene leges på en time. Det gør, at der er flow i legene og aktivitetsniveauet holdes højt. Der kan vælges en ny legeleder til hver leg. Så får den enkelte legeleder en kort pause under legene og de får lov til, at instruere i hvordan man leger en given leg – det kan være vanskeligere end det lyder. Bemærk, at hver leg leges over et tidsrum af 6 minutter.

Beskrivelse:

Alle kan godt lide en god leg. Den giver et afbræk eller et frirum for dagligdagen eller fra en mere krævende aktiviteter.

Lavet af
Udfordrende aktiviteter – Spejder
Tid
60 – 90 min
Deltagere
8

Flere aktiviteter

Menu