Aktivitet

Luther glade dage: Skriv teser og sæt dem på døren

Skriv teser og sæt dem på døren

Skriv teser

Den 31. oktober 1517 satte Luther sine 95 tester på døren til Wittenberg Slotskirke. Denne handling førte til voldsomme begivenheder i Europa, der kendes som Reformationen. Luther skrev:

”Guds kærlighed er altomfattende og gives til enhver”

I kan skrive jeres egne teser med udgangspunkt i Luther og Reformationen, men hvor I sørger for at gøre dem personlige og nutidige. Hvad er vigtigt for os som KFUM-Spejdere?

I kan sende teserne til luther@kfumspejderne.dk, hvorefter de vil blive samlet til KFUM-Spejdernes teser.

Sæt teserne på døren

Medbring papir og blyant, så I kan skrive jeres teser ned. Når det er gjort, kan I lege ”sæt teserne på døren til Wittenberg Slotskirke”. Slotskirken kan være et træ, ryggen af en leder eller noget helt tredje. Det kræver, at I medbringer noget dobbeltklæbende tape, så teserne kan sidde fast. Giv deltagerne bind for øjnene og drej dem rundt, som i kender det fra sæt halen på grisen. I kan udvikle legen så første runde starter med, at den enkelte skal løse opgaven selv, hvorefter det i anden runde gælder om at hjælpe hinanden med at guide personen med bind for øjnene hen til Slotskirken. Det er i Luthers ånd, at vi skal hjælpe hinanden.

Tid
15 – 90 min
Udviklingsområder
Åndeligt
Intellektuelt

Flere aktiviteter

Menu