Aktivitet

Jungleudfordring 4 – hvad er du god til?

Jungleudfordring 4 – hvad er du god til?

Har I tænkt over, at menneskedyret også har særlige evner? Hvad er det, der gør mennesker gode til at klare sig i forhold til andre dyr? Mennesker er jo ikke specielt stærke, vi har ingen skarpe kløer eller giftige hugtænder, vi kan ikke løbe specielt hurtigt, vi kan ikke flyve eller holde vejret længe under vand, vi har ingen tyk pels eller en fantastisk lugtesans, og vi kan ikke se i mørke. Men hvad er det så, mennesker kan? Hvad er mennesker specielt gode til? Skriv nogle stikord op på tavlen (eller på et papir) og tal om dem.

På samme måde som med dyrene, er der også noget, som DU er specielt god til . Du tænker måske ikke over det – men vi er alle sammen gode til et eller andet. En spejderbande fungerer bedst, hvis alle er klar over, hvad hinanden er gode til, og hvis alle i banden har en rolle eller et ”job”, som de synes om.

Tænk hver især over, hvilke spejder-aktiviteter, du er bedst til eller synes bedst om – og skriv dem ned (lederne vil senere lave et ”Junglémon-kort” – med dig som hovedperson – og du kan vælge, hvad der skal stå på kortet!).

Eksempler på spejder-aktiviteter kunne være:

Knobbinding og tovværk, Pionering, Samarbejde, Kort og kompas, Stifinding, Opdagelsesrejser/Hike, Lejr-liv, Båltænding, Knivarbejde, Førstehjælp, Koder og gåder, Madlavning, Skrive og tegne, Planlægning, Bivuak- og hulebygning, Sange og lege, Naturkending – og meget andet. Alt, hvad vi laver til spejder, er en spejderaktivitet!

Tid
30 – 90 min
Deltagere
3
Udviklingsområder
Fysisk
Selvstændigt
Mærker

Flere aktiviteter

Menu